Fora Fødsel Min Fødselsberetning – langt
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5392641
    Baggie
    31 Indlæg

    Synes lige jeg ville dele min fødselsberetning med jer.

    D. 6. januar.
    Jeg vågner ved 8:30 tiden ved at jeg har kraftige plukkeveer, jeg går ind og sætter mig foran computeren og tænker at de nok går over igen, ligesom de andre dage. Jeg skriver lidt sammen med en fra nettet og vi bliver enige om at det nok ikke er kraftige plukkeveer, men at det rent faktisk er veer, så går ind og vækker Jesper ved 11 tiden, vi snakker lidt om at mine veer ikke er så kraftige endnu, så han kunne godt sove en time mere, jeg ville bare sætte mig ved computeren imens. Jeg rejser mig fra sengen, og føler jeg tisser en smule i bukserne, så jeg går ud på toilettet og konstatere at det er vandet der er gået og kalder på Jesper, som står op med det samme. Kl. er nu omkring kvart over 11. Kl. 11:42 ringer jeg til fødegangen som mener det er G73 jeg skal ringe til, så ringer til G73 lige efter, de mener det er fødegangen jeg skal ringe til, men siger til dem, at fødegangen mente det var dem jeg skulle ringe til. Vi bliver enige om at jeg skal komme ind til et tjek, men at jeg bare skal tage det stille og roligt.
    Kl. 12:04 skriver jeg til min mor at vandet er gået og at jeg har veer og at jeg nok skal ringe når vi tager på hospitalet. – Hun skal være med til fødslen.
    Kl. 12:32 skriver jeg til min mor at vi er på G73.
    Kl. 12:59 skriver jeg igen til min mor at jeg nu er blevet undersøgt og at jeg er 3 cm åben. Mor kommer lidt efter, og personalet på G73 mener det er en god idé hvis jeg kommer lidt ud og gå, da det kan sætte skub i veerne, så Jesper, min mor og jeg går ned i kaffeteriet og får noget at spise og går lidt rundt og går op igen. – Vi har fået at vide inden vi går, at når vi kom tilbage skulle jeg gå hen på fødegangen.
    Kl. 14:50 Bliver jeg indlagt på fødegangen og lidt efter kommer jeg i brusebad for smertelindring. Jeg synes dog ikke rigtigt at det hjælper, så går ud af badet igen.
    Kl. 15:45 ca., sidder min far, min lillebror, min mor, Jesper og jeg i venterummet på fødegangen og snakker lidt. Omkring kl. 16 er jeg tilbage på fødestuen og får lagt akupunktur som smertelindring.
    Kl. 16:00 overtages forløbet af jordemoder Rikke. Mine forældre og lillebror tager hjem for at spise lidt mad.
    Kl. 17:38 skriver jeg til min mor at jeg har det godt og stadig har veer. Hun kommer tilbage omkring kl. 18:00.
    Kl. 18:00 skift af jordemoder.
    Kl. 19:00 Bliver undersøgt og er 5 cm åben – får at vide jeg kun var halvanden cm åben da jeg blev undersøgt på G73.
    Kl. 19:15 tages akupunktur af og jeg kommer i badekar som smertelindring.
    Kl. 20:55 ca., kommer op af karet.
    Kl. 21:00 bliver undersøgt og er 8 cm åben, har let pressetrang.
    Kl. 21:15 får jeg lattergas.
    Kl. 21:30 har veer med 3 min. Interval, bruger vejrtrækning flot.
    Kl. 22:00 tiltagende pressetrang. Kommer op og stå.
    Kl. 23:00 sidder på bold, bruger vejrtrækning flot.
    Kl. 23:30 Tina mærker med.
    Kl. 24:05 lægges ve-drop, da jeg ikke har lange nok veer.
    Kl. 24:30 øges droppet, bruger stadig lattergas.
    Kl. 24:45 overtages forløbet af jordemoder Hanne – har stor pressetrang.
    Kl. 01:15 har gode veer, presser spontant.
    Kl. 01:45 presser fint, barnet kommer langsomt frem – vagtlægen bliver kaldt.
    Kl. 02:00 barnet kommer nu fint frem – vagtlægen på stuen.
    Kl. 02:08 fødes levende pige i normal hovedstilling med barnets ryg til venstre side.
    APG 10/1 10/5
    3300g og 50 cm lang.

    02:10 Jesper klipper navlestrengen
    Placenta mislykkes.
    02:30 Placenta ikke løs – rimelig blødning. Barnet er lagt til og sutter.
    02:45 afgår blod 300ml, placenta ikke løs – får ve-drop og ve-halløj i moderkage.
    03:15 udtrykkes 500g koagler placenta ej løs – kalder bagvagten.
    03:27 får Jesper Monique.
    03:30 skønnet blødning 1300ml – indikation for fjernelse på OP
    03:45 rigelig med blod og koagler udhentes – placenta fjernes, efterfulgt af hinder. Placenta ødelagt.
    Livmoder trækker sig fint sammen.

    Skønnet blødning: næsten 3l blod.
    Har fået: 3 poser blod, 2 poser plasma og 6 liter væske.

    Kl. 04:24 ser mor og Jesper moderkagen.
    Kl. 04:27 bliver Monique vejet og målt.
    Kl. 04:33 får Monique tøj på af Jesper.
    Kl. 05:35 vågner jeg op.
    Intet tidspunkt – Jesper kommer ned på opvågningen til mig.
    Kl. 06:21 får mor, far og Jesper at vide at jeg er på vej over på afdelingen.

    Selve fødslen synes jeg ikke var så hård, det var mere der hvor det gik galt og jeg mistede så meget blod. Men skal da helt sikkert have flere børn om et par år 😉

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.