-
ForfatterIndlæg
-
30. juli 2009 kl. 7:19 #5403048
Julie17
463 IndlægJeg var til møde igår på jobcenter , der er 1½ time transport hver vej, og rosa græd hele vejen derhen , så mit humør var = dårligt..
Jeg kommer ind til samtalen, hun er 20 min forsinket ( hvilket vil sige jeg ikke når mit tog der kører halv, og der er en time imellem , fedt !)
Vi snakker først stille og roligt om hvordan det går, jeg fortæller jeg er meget stresset og at Rosa først kan få plads d 1 september i DP, eller 1 oktober samme sted som Lauritz.Hun går ind til sin chef, og kommer tilbage og så falder bomben:
Vi kan ikke friholde dig længere pga. pasning.
Jeg målløs..
Hun siger, at jeg skal ringe til pladsanvisningen mandag, og sige jeg akut har brug for plads, fortæller hende at der altså ikke er nogen pladser ledige !!
hvorefter hun svare, nå, men så må du tage en i nabo kommunen !Der begynder at trille tårer ud, fortæller hende at jeg synes det helt skørt , at jeg skal aflevere børn i to forskellige byer, hvor busser og toge kører en gang i timen og jeg altså hverken har bil eller cykel.
Hun er ligeglad og fortæller sådan er lovgivningen , at jeg har en uge til at få hende afsted, og så skal jeg i erhvervspraktik – hun foreslog plejehjem min . 30 timer om ugen 😯Hun er ligeglad med emil har brug for mig, at så må han jo få pleje hjemme, yeah right, vi har ventet næsten 4 uger på han fik genoptræning , som om der så kommer hjemmehjælp på under en uge..
og han vil ikke ha en fremmed til at hjælpe ham, jeg vil gerne men har ikke muligheden , er dog ved at klage over jeg ikke kan få plejeorlov.– Jeg kan slet ikke overskue det her mere , overvejer at sygemelde mig..
nogen råd?
30. juli 2009 kl. 9:06 #7179721Annamor
2218 IndlægPuha, systemet er bare så vanvittigt indrettet. 🙁
Kommunen tænker desværre kun her og nu, og ikke hvordan tingene skal fungere på lang sigt!Jeg er rigtig ked af at du skulle opleve det, kan kun sige at jeg har haft mange lignende oplevelser med kommunen, mht mit handicappede barn.
Man kan blive så frustreret fordi de er så ligeglade. For dem er man kun en “sag”, et nummer i rækken, og det er de færreste sagsbehandlere der behandler en som et menneske med en familie og en dagligdag der skal hænge sammen 😕Jeg har desværre ingen løsninger på din situation, men sender dig et kram og håber at tingene alligevel løser sig!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.