-
Indlæg
-
Jeg har to dejlige børn. En datter på snart 6 år, og en søn på 3 år.
Jeg blev alene med dem, da den yngste var 8 måneder, og den ældste 3½…
Siden da har han haft samvær med den ældste. Det samvær løb over ca. et år, hvoraf halvdelen af samværsgangene blev aflyst af ham selv et par timer før han skulle have hentet hende i børnehaven..Her det sidste 1½ års tid, har han ikke ønsket kontakt til nogen af dem, og det har han fortsat ikke.
Min datter har fået at vide, at hendes far arbejder meget, og derfor ikke har tid, men jeg er altså ikke den mest troværdige løgner, så jeg tror ikke at jeg kan opretholde den løgn meget længere..
Igår aftes siger han grådkvalt til mig… “Mor!.. Hvornår skal jeg hjem til far igen…”… Der løb alle mulige løsninger gennem hovedet på mig.. Skulle jeg fortælle hende, at hun højst sandsynligt ikke får ham at se igen ? Skulle jeg sige at han er død ?? Eller skulle jeg fortælle hende sandheden ??? Og endte med at sig… “Det ved jeg ikke.. søde skat – jeg ved godt du er ked af det, men jeg ved det virkelig ikke..”…. bliver hun ikke forvirret af det ???
Noget andet er, at hun næsten konstant er sur eller ked af det.. Jeg har en tanke om, at det måske er en slags sørgen over hendes far, fordi det nu engang er så lang tid siden hun har set ham… Men jeg har ikke nogen erfaring med det her…
Please please please… overøs mig med gode råd !!!! Jeg er ved at hive hårene ud af hovedet på mig selv… Det her falder nemlig – uheldigvis – sammen med min søns selvstændighedsalder, så det gør det ret så svært at overskue…
Knus fra Carina…
Du skal bekræfte hende i at hun er elsket af begge sine forældre, at hendes far elsker hende, og så forklar at han ikke kommer i lang tid, og på bedste måde give hende en forklaring hvorfor, og at der er mange der elsker hende, og lad hende snakke om sin far, se billeder af sin far men ikke noget du skal bringe frem men bekræft hende i hendes savn, når hun selv kommer og siger hun savner far. Og så synes jeg du skal skrive et brev til din eks, forklar hvordan hun har det, forklar at dette ikke går mere, og at han må forklar sig, og sige om det er slut eller ej.
Der er jeg ikke enig, du skal bekræte din datter i at DU elsker hende og din kæreste elsker hende. Men sku ikke faren. Det “ansvar” er ikke dit
Jo det er det jeg mener, du skal bare blive ved med at holde om hende også selvom hun er ked.. 🙂
knus
Barnets tav, det er hvad der er vigtigt, og hun bør vide hun er elsket også at sin far, selvom om vi som voksen ved bedre, og måske ikke føler det er vores ansvar så handler det om “barnet”, fokus er barnet ikke os.
@Perl wrote:
Du skal bekræfte hende i at hun er elsket af begge sine forældre, at hendes far elsker hende, og så forklar at han ikke kommer i lang tid, og på bedste måde give hende en forklaring hvorfor, og at der er mange der elsker hende, og lad hende snakke om sin far, se billeder af sin far men ikke noget du skal bringe frem men bekræft hende i hendes savn, når hun selv kommer og siger hun savner far. Og så synes jeg du skal skrive et brev til din eks, forklar hvordan hun har det, forklar at dette ikke går mere, og at han må forklar sig, og sige om det er slut eller ej.
Der er jeg ikke enig, du skal bekræte din datter i at DU elsker hende og din kæreste elsker hende. Men sku ikke faren. Det “ansvar” er ikke dit
ENIG! Desuden vil hun måske bebrejde dig senere at du bildte hende ind at hendes far elsker hende og det føler hun slet ikke han gør.
20369 IndlægVed godt at det ikke er det samme, men min kæreste Thomas kom jo ind og sidde i august.. Det vidste Naja ikke og hun blev mere og mere ked a det og hun begyndte at stoppe med at lege og spise fordi hun var ked a det.. Havde fortalt hende at far arbejdede en del og at han kom når han havde tid.. Men det blev værre og værre med hende.. Efter en samtale med en børnepsykolog fik jeg at vide at det var bedst at jeg fortalte hende at far var ved politiet og sådan, altså fortælle hende sandheden, dog ikke sige hvorfor han er dernede..
Fortalte hende at han var nede ved politiet fordi han havde lavet nået som han ikke måtte .. Og at han elsker hende og savner hende og lillesøster MEGET .. Og at når han engang kommer ud, så tager vi alle sammen i svømmehallen 😀
Hver gang vi går forbi arresten, så siger Naja *derinde bor min far lige nu* 😛 ..
Thomas er ikke najas biologiske far men hun tror at han er hendes far..
Men det bedste du ka gøre er at være ærlig og sige sandheden overfor hende.. Det har jeg lært ang Naja .. Hun er igen en *normal* pige..
@MissLeanne wrote:
Barnets tav, det er hvad der er vigtigt, og hun bør vide hun er elsket også at sin far, selvom om vi som voksen ved bedre, og måske ikke føler det er vores ansvar så handler det om “barnet”, fokus er barnet ikke os.
Det er jeg også enig i… Det er lidt svært det her… Men det ville jo også være et knæk på hendes selvværd at tro, at hun ikke er elsket af sin far… Så kan jeg jo altid forklare hende senere, at jeg sagde det for hendes eget bedste..
Senior Bruger
Indmeld: d M Y
Indlæg: 378
Geografisk sted: Rødovrekkj1972 : Tak.. Det var sødt af dig at sige..
Perl: Jeg kan jo faktisk pakke den lidt ind og sige, at jeg helt bestemt tror at hendes far stadig elsker hende… Vi har alligevel snakket så meget om tro her på det sidste.. – at det ikke er alle der tror på bibelen.. og at det ikke er alle der tror på julemanden… og at vi selv kan vælge hvad vi tror på… F.eks. har jeg valgt ikke at tro på bibelen og julemanden.. Min veninde tror på bibelen og ikke julemanden… Min datter tror ikke på bibelen men på julemanden… osv… Så jeg kunne også lægge den op til hende selv, og spørge hvad hun selv tror på
Måske det er i al fald vigtigt at hun også forstår det ikke er dig som holder hende væk fra hendes far, for det kan jo være hun “tænker det” det ved du jo ikke.. ?? børn har så mange tanker flere en man aner..
´har oplevet Nicklas også har opfundet noget som ikke var helt sandt..20369 IndlægMin besked røg sq hurtigt væk .. hehe..
Men det bedste du ka gøre , er at være ærlig over hende..
Hmm.. ja… Hun har ikke bedt om at få lov til at ringe til far mere… Men jeg håber da hun ved det stadig er en mulighed.. Det er nok fordi han ikke har haft svaret hende, eller ringet tilbage til hende, at hun ikke gider det mere…
Nåh.. jeg tror i hvert fald, at jeg har løsningen nu… Næste gang hun bliver ked eller sur, så tager jeg “fat” i hende, og er der for hende, så hun ved jeg kan rumme hende…. Det med om hendes far elsker hende, er ikke mit ansvar at svare for, og den må vi tage hvis hun en dag spørger mig om det… Jeg tror godt hun ved, at jeg ikke holder hende væk fra hendes far, men det kan jeg jo aldrig være sikker på…
Det var i hvert fald rart at høre, at jeg ikke er alene… Det er synd at børn skal være tvunget til at stå i den situation som min datter, og din Nicklas…. og at man er tvunget til at finde løsninger på det… Det er jo hele familien der er involveret… bare fordi ét eneste mennesker kan sidde og jonglere med børnenes følelser… Dur ikke… væk….
MissLeanne: carinamoerch jeg forstår dig godt, og det er en svær situation din eks har sat dig i, men du gør det godt, du prøver og prøver, og har hjertet med i det du gør, og så har du en kæreste der kan være en del for din datter, måske de også kunne lave ting sammen alene de to, ikke at det erstatter hendes far, men det giver hende en følelse af at nogle gider hende, ligesom hendes mor
Ja det ville jeg også sige ville være godt…..bare det at de to spiller et spil eller lign. eller de går en tur ned og lejer nogle video film.. det er ikke emget der skal til…
Dimzeri : Hvis jeg skal følge min intuition, så tror jeg helt ærligt, at min datter er midt i en sørge periode over sin far.. og hun er ikke psykisk stærk nok til at få sandheden at vide… desværre….
MissLeanne : Jeg ved min kæreste læser med herinde, så det kan være, han vil tage det op til overvejelse ? Men det har været meget vigtigt for os, at tage alting meget meget stille og roligt.. Vi har kendt hinanden i 7 måneder nu, og han har kun langsomt nærmet sig børnene… Altså – det vigtigeste har været, at de ikke skulle føle, at her kommer mors nye kæreste.. og vores nye far… Det har han også selv lagt vægt på overfor børnene.. At han ikke er bio far, men at han godt vil være der… som “far..”… 😉
Og tusind tak for ordene.. !! Det betyder utrolig meget lige nu…
Og lige en indskydelse… Jeg prøver også selv at lave ting alene med hendes, som lillebror ikke er med til… Hun har – når hun ikke er alt for træt – alenetid om aftenen med mig… En halv time, efter lillebror er kommet i seng.. hvor vi spiller spil eller bare leger sammen… Og vi spiller også når vi kommer hjem fra børnehaven…. Spil som lillebror ikke kan eller gider være med til, så der er det jo meget nemt at få alenetid… 😉 Og på lørdag skal vi i teatret og ud at spise sammen bagefter… Bare hende og jeg…. Mor og datter hygge… Det tror jeg også hun har rigtig rigtig meget brug for lige nu…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.