når alt bare er noget rod :-(

Ja ved ikke hvor jeg vil hen med dette, nok bare få noget luft, mit hovede har gået rundt og været helt fraværrende, syntes ikke der kommer andet end modgang de sidste par dage, jeg har haft en fortid med stoffer og kriminellitet som jeg nu har lagt bag mig for et stykke tid siden, det klart de er bekymret osv, det forstår jeg udmærket jeg har hver uge lagt ren urinprøve på familie ambulatoriet og lever en helt normal hverdag med min kæreste, han er skraldemand er 22 og har aldrig været inde i de sociale myndigheder kommer fra en “fin” kernefamilie, vi fik så afvide på torsdag bliver der holdt et netværks møde for at se hvad opbakning vi har, hele min familie bakker os op, og det samme gør han, der bare en skjult ting de ikke ved, og det er om min fortid da de er utrolig dømmende, ham psykologen der så har vurderet der intet rigtig er at komme efter på baugrund af mine papire har så valgt at sige kommer de ikke skal jeg parallel anbringes med vores pige når hun er født, hvilket vil være rigtig hårdt i det vi er en lille familie, så han har jo faktisk krævet at vi skal fortælle hans forældre det hele vis dette ikke skulle ske, så vi har ikke rigtig noget valg, min kæreste ville så gøre det idag når han skulle derop og ordne noget og spise, så ringede han lige helt knækket og grædene, han turde ikke, han er så bange for de bliver så sure de cutter hånden af os, og han syntes virkelig også det hårdt hele tiden at blive pustet i nakken og der hele tiden er noget nyt, hvilket jeg selvfølgelig godt kan se, når han aldrig har været inden under sådan noget, føler virkelig bare det hele er min skyld og han tænker det aldrig var sket vis han havde fundet en anden :græder: forstår virkelig bare ikke hvordan som man forældre kan være sådan at ens barns væreste frygt skal være at fortælle sandheden. Kan slet ikke forstå det, jeg ville som mor selv blive utrolig vred og ked af det vis jeg fandt ud af min datters væreste frygt var at fortælle mig noget, og det virkelig knækkede hende fuldkomment, ja ved ikke rigtig hvor jeg ville hen med det, nok bare ud når man ikke rigtig har nogen veninder tilbage efter man har ændret retning..