Nu er det snart 1 år siden :(

Siden min far døde…
Det er lidt finurligt faktisk, fo min mor gik fra ham da min søster var 1½år og jeg var 3mdr tror jeg, men hun forlod ham fordi han drak—MEGET!!!

Så min søster jeg jeg har set ham flygtigt nogle enkelte gange men ikke talt med ham, før jeg var 19 og min søster 20år…
Der drak han jo også men jeg anede ikk at det var så alvorligt… puha jeg blir allerede helt fugtig i øjnene—dyb indåndning… sådan

Han var meget god til at skjule det, og vi havde nogle fantastiske stunder sammen med ham, han var et menneske der var nemt at holde af, pjattet sort humor, og fjollet, fantastisk personlighed også…

Men han var også manio depressiv, og han fik jo piller for det mens han drak, suk.
Der var en dag vi sad ude ved ham hvor han bar var så svag og sag og var så tavs og han rystede over hele kroppen,,, det var frygteligt,,, åh jeg sys det er svært at skrive det her… :græder:
Han stank altid af sprit og jeg hadede det, men jeg holdt af ham mere end jeg troede jeg ville komme til…
Han havde fået 2 advarsler fra lægen om at stoppe det drikkeri for ellers ville det i sidste ende blive hans død, men han kunne ikke stoppe, han havde jo drukket tæt i over 30år ;(

Han var omkring 2 meter høj, ranglet, var alkoholiker med stort A, maniodepressiv (det er ikk det der var problemet, kun at han drak samtidig med at han var på pillerne), han røg som en skorsten, og han spiste ikk ret meget…
Engang var han vist faldet ud af en bus, ej hvor gør det ondt på mig det her… :græder:
jeg og min søster prøvede at blive kede af det mener jeg og samtidig fortælle ham at han skulle stoppe med at drikke…. men det er jo lettere sagt end gjort…
Pludselig blev han svingende og vi ku ikk stole på ham mere, men det var jo fordi han var syg af den møg alkohol…
Vi sås bar ikk ret tit til sidst der for han var syg og svag, og pludselig talte jeg med ham efter en besked om at han var indlagt…
Så sagde han som om at lægerne var sindsyge DE MENER DET ER SKRUMPELEVER, og der blev jeg ikk overrasket men lidt skuffet…

Han ville ikke have besøg mener jeg for han ville jo komme hjem igen sagde han, og tror jeg også han gjorde… kan ikke helt huske det…

Men så kom chokket, han var indlagt på intensiv, og det var op og ned med hans tilstand… Men så kom han hjem igen, men mener det var dagen efter eller bar kort efter, der blev han haste indlagt, så min søster og jeg og min mor ræsede ud til ham…
Da vi så ham var hele min verden faldet ned over mig, han lå der med slanger overalt, han var i respirator, og han var tyndere end mig (jeg vejer 51 og lidt mere), det var noget af det værste jeg nogensinde har set…
Vi græd og græd…. han var på sovemedicin og smertestillende, men ku godt selv trække vejret, maskinen hjalp ham bare lidt sagde de… så skruede sygeplejersken gradvist ned for hans medicin så han ku vågne, og se os… jeg stod og aede ham på panden mens jeg fortalte at vi var der… og han vågnede ogs meget kort tror han nåede at se os et kort øjeblik, men han prøvede at tage slangerne ud af næsen og munden, omg det er sq sværere end jeg troede at skrive om…

Så blev vi bedt om at gå fordi hans kæreste mente at hans mor ogs ville se ham når han var vågen, vi fik ikke lov til at se ham mere, de mente at de andre der havde været der flere dagde sku se ham i stedet…
Det er jeg stadig gal over da vi lovede ham at vi ville komme og se ham senere, men vi vidste ikk de andre ikke ville have han så så mange, og det er jeg stadig sur på dem over, at vi ikke måtte se vores far på dødslejet men at det sq de i stedet for selvom de havde været hos ham meget tit og nogle hele tiden…. han døde kort efter,da hans milt, nyrer og lever var stået af, og vi fik aldrig sagt farvel… :græder:

Suk han ville i de ukendtes grav, så jeg og min søster har intet sted at gå hen og tale med ham….
Jeg savner ham så meget, jeg græder meget tit over ham, han fylder så meget i mit hoved og det forstår jeg ikke, jeg kendete ham jo kun i 6år….
Han drak sig ihjel og hver gang jeg nu ser en alkoholiker bliver jeg trist og en smule vred…

Og nu skal jeg giftes til sommer men han er ikke med ;( det er lidt sørgeligt…

Jeg kan ikke forstå at jeg ikke bar kan ringe til ham og pjatte…
Jeg ville så gerne tale med ham… mon en clairvoyant kan hjælpe mig?
i må bære over med mig at det er blevet så langt, men jeg havde virkelig brug for at få det ud, det hjælper at tale/skrive om det sys jeg…

Knus en knust milka