Offer eller mobber?

Folkeskolen var slem. Enten var man mobber eller også var man den der blev mobbet.

Hvem var du? Og hvordan havde du det

I mine første skoleår var jeg den stille, tavse og lille pige. Jeg hacde ikke ret mange venner, og gik mest for mig selv.
Senere begyndte folk at drille mig, med lidt harmløse ting. Men når man er en lille og stille pige, rammer det hårdt.
Det blev kun værre med årene, især fra 5-6 klasse og opefter. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad de ikke kunne lide mig for, for jeg sad næsten altid for mig selv og tegnede. Jeg sagde aldrig noget, heller ikke når jeg havde noget at sige.
Jeg havde en fornemmelse af at ingen kendte mig, de vidste ikke hvad de skulle sige til mig, og derfor var de ikke særlig rare. Jeg lod jo heller ingen komme tæt på mig.
De sagde jeg var grim, og egentlig ikke så meget andet. Vidste også at de snakkede om mig bag min ryg.
Jeg følte mig lidt socialt handicappet, for når de lod til at være rare nok og talte med mig, så anede jeg aldrig hvad jeg skulle sige.

Mit største ønske var at have veninder og omgås lidt med det modsatte køn også. Men ingen lod til at være det mindste interesserede.
I en overgang gik jeg i sort eller meget mørkt tøj for at skjule mig, selvom jeg altid har elsket farver.

Jeg var den der blev mobbet, følte jeg. Men sagde det aldrig til nogen.