-
Indlæg
-
Kære Alle.
Er splinterny bruger herinde, men har længe gået og tumlet med nogle spørgsmål, som i måske kan hjælpe med at kaste lys over.
Jeg er fuldstændig skruk, og kunne nok ikke forestille mig noget skønnere end at få et barn og stifte en lille familie. Jeg har en kæreste gennem 2 år, som jeg virkelig elsker, men har det alligevel dobbelt med mine følelser omkring børn osv.
– For det første er man jo endnu meget ung, og tanken om at skulle binde sig og vælge den mand man vil leve med resten af sit liv, synes jeg er svær at forholde sig til. Hvilke tanker har i gjort jer i forhold til det? Enten da i planlagde en graviditet, eller valgte at få et barn i allerede var blevet gravide med? 🙂
– Ligeledes hvad med uddannelse, job, økonomi?
– Hvordan har jeres forhold til veninder ændret sig? Jeg kan høre når jeg snakker med mine veninder, at de ville have meget svært ved at forholde sig til børn på nuværende tidspunkt.Måske er jeg i virkeligheden slet ikke klar til børn i øjeblikket, men tanken om bare at smide p-pillerne og blive gravid vender hele tiden tilbage.
Ville blive rigtig glad for en masse input.
Mange hilsener Frk. Skruk.
Ps.: Beundrer alle jer der har fulgt jeres hjerter og bragt en lille pode til verden.
Mange tak for jeres svar!
I har nok ret. Så længe jeg har mine tvivl, skal jeg nok vente. Tror jeg vil være ung et par år endnu, og så se hvordan det hele ser ud til den tid.
Vil meget gerne høre andres erfaringer også.
jeg havde det på samme måde som dig.. jeg var meget i tvivl men til sidst så blev det bare spørgsmål om min holdning til abort, for at være ærligt. Det er jo et barn, mit barn tænkte jeg.. med kæreste eller uden kæreste..
Ud fra min erfaring så var jeg heller ikk klar til det overhovedet, var lige droppet ud af skole og min kæreste var heller ikk klar.. og vi var bare ikk “voksne” nok til det. vi var mere til fest og ballade. så det var faktisk ved et uheld jeg blev gravid.. det passede ikk med noget som helst både økonomisk og psykisk..
MEN alligevel så besluttede vi så os at ha det da jeg var omk 2 næsten 3 måneder for sket er sket (jeg ved godt det er lidt hård at sige).
Det hele blev fuldstændig anderledes nu, han har fået sig et job mens jeg var gravid, han arbejder virkelig meget nu og det ligner ham slet ikk og han er meget glad for det. så han forsørger os..
det med venner og veninder var der selfølgelig nogle der forsvandt men der er heldigvis nogle der blev.. det er det jeg kalder rigtige venner 😉
Men nu er jeg bare virkelig glad at jeg/vi tog den beslutning.. Jeg kunne ikk forestille mig den anden vej..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.