psykisk syg mor

Jeg syntes det lyder som om du har gjort dig de tanker som er nødvendige og at du har det rette bagland.

Så ja jeg kan ikke se hvorfor du ikke skulle kunne klare det.

Ja der vil komme nogle hårde perioder. Men det gør der også for mødre som ikke er syge. Og ja ingen kan jo vide sid sikker på at de ikke blir syge en dag selv.

Synes det er glædeligt, at du har en kæreste, som kan tage over, når du dykker. Det er alfa og omega.
Jeg kan godt forstå, hvis mine indlæg giver dig et stik i hjertet. Men jeg
tror ikke på at det gavner noget menneske som er sygt, hvad enten det er den ene eller anden sygdom, at dække over tingene.
Det som jeg tror kan adskille dig, er at du faktisk har en stabil far til barnet.
Og da jeg skrev mit indlæg, må jeg indrømme, at jeg tolkede det som om du var alene. Det er så min fejl. og det kaster et andet lys over din historie.
I øvrigt tror jeg ikke man er en dårlig mor bare fordi man har denne sygdom. Læser lidt som om nogle opfatter, det et min holdning.
men det har jeg ikke skrevet, og det er heller ikke min opfattelse.
For mig er en god mor en mor, en mor der sørger for sit barns bedste.
Og jeg ser det som kærlighed, når en enlig mor med denne diagnose vælger at anbringe sit barn i en deltidsplejefamilie.

Du har sørget for at blive gravid med en stabil far. Og det gør som sagt en verden til forskel.

Må dog indrømme, at jeg bliver lidt små irriteret, når der sidder nogle og bliver ved med udelukkende at fokusere på borderline, fordi der jo i dette tilfælde er tale om en dobbeltdiagnose. Og jeg synes faktisk lidt det er at underkende alvoren i at have denne dobbeltdiagnose, og tegn på at man måske ikke helt ved, hvad det reelt indebærer. Uanset om man bliver stærk på “nogle områder”, når man bliver mor fjerner det ikke diagnosen.

I øvrigt – helt personligt – er jeg da blevet meget mere følsom end stærk af at være mor. Og det kender jeg da mange, der oplever sådan. Og uanset om man er syg eller ej, tror jeg heldigvis at de fleste mennesker oplever denne sårbarhed, når man bliver forælder.
Og denne sårbarhed kan faktisk være rigtig svær at håndtere uanset om man er rask eller syg.

@mizzmiax wrote:

Kære unge mødre…

Jeg vil bare sige jer alle tak for at ha deltaget i min debat…
Jeg er rigtig glad for ALLE kommenterende (selvom der var nogen der gav et lille stik i mit hjerte) der er kommet, jeg vælger ikke at lukke min debat her, da jeg går meget ind for at det er vigtigt at debattere, også om ømtålige emner som dette…
Jeg har tænkte rigtig meget i nat over hele min situation…
Her til morgen har jeg lavet møder med min psykiater, psykolog og min læge for at diskutere hvad der er bedst for mit barn…
Jeg er syg, det kan jeg ikke kæmpe imod, men er også meget bevidst om dette…
Hvilket jeg tror er meget vigtigt, da jeg er sikker på, nej jeg ved, at man ikke kommer nogle vegne ved at benægte de hårde kolde fakta…
Jeg vil under strege at dette ikke er en uønsket graviditet og at jeg ikke står alene med mit kommende barn… jeg har en fantastisk kæreste og en meget støttende familie… jeg er 100% overbevist om at jeg kan magte opgaven at være mor… Jeg har tænkt det her igennem 1000 vis af gange… jeg har taget imod alt den hjælp der er at hente inden for psykiatrien og har afsluttet de fleste forløb jeg har kæmpet en hård kamp, men føler jeg er blevet meget mere selvbevidst og jeg vil faktisk påstå at jeg er blevet meget stærkere af at være syg end jeg var før… og meget mere bevist om de signaler min krop og psyke sender mig…

Håber dette gav mening

Mia Katrine

Hej Mia Katrine!

Hvor er jeg glad for at læse dette indlæg, for jeg har tænkt meget på dig i dag og at jeg ville skrive og opfordre dig til at tage kontakt til dine behandlere og få dem med i spil i forhold til din graviditet, fx i forhold til evt. medicin der kan være skadelig for barnet… Så det er jeg rigtig glad for at se, at du har gjort. Jeg håber de kan hjælpe dig og støtte dig…

Jeg vil tilføje at mit umiddelbare indtryk er, at du har en rigtig god sygdomsindsigt og et godt netværk hvilket jeg anser som nogle virkelige gode ressourcer. Dejligt de støtter dig, for som jeg skrev, så ved de jo meget bedre end os herinde, hvor meget din sygdom plager dig og hvordan det vil kunne være en hæmsko i forhold til livet som mor.

Rigtig meget held og lykke med det hele, og jeg håber du vil komme og opdatere, så vi kan følge med i hvordan det går og så vi også kan være med til at støtte dig i svære ting, for dem oplever vi jo alle, uanset psykisk heldbred!

Knus, Malene

Men der skal jo os tænkes på at du skal måske ændre medicin under graviditeten, det kan slå dig lidt ud også er du jo måske ikk stabil mere 🙂 men så længe du får hjælpen tror jeg nu nok du skal klare dig =)