så sker der endeligt noget…

eller i hvert fald om 2 år sker der noget…

Christian har været ved børnelægen i dag og som jeg tidligere har skrevet herinde har han nogle adfærdsproblemer og vi har været igennem alverden før vi er nået til en børnelæge…

men nu efter 1 times samtale med børnelægen fik jeg beskeden jeg længe har ventet på så resten af verden kan se at min dreng ikke er en uartig møgunge….

HAN HAR ADHD eller som hun sagde DAMP…HUN VAR IKKE I TVIVL om at det var det han fejlede men hun kunne desværre ikke hjælpe mig andet end med rådgivning om hvorledes jeg og resten af verden skulle takle ham indtil han om 2 år kunne behandles for det og så skulle jeg få en ny henvisning til hende…

så nu er det bare at behandlle ham derefter…
det forklarede så også hvorfor jeg har en søn på 2½år der stadig ikke sover igennem….

selv om det er nok så sur røv at få meddelt at sønnen er kronisk syg og skal leve med det de næste mange år og vi som familie skal leve med det de næste mange år er det altså en endnu større lettelse endeligt at få bekræftet at det ikke er mig der er noget galt med…

derudover fandt jeg så også ud af at hvad jeg på hjørring sygehus havde lært omkring astma var forkert…jeg må IKKE trappe Christian ud af medicinen så nu skal vi starte op igen og fører skema indtil september vhor han skal derop ang. astmaen igen og så er han så også blevet allergitestet så det glæder jeg mig til at få svar på….

har fortalt mine forældre og nærmeste omgivelser om hvordan det ser ud med christian nu og alle er meget skeptiske undtaget min veninde som selv har en søn med ADHD…
de tror ikke rigtigt på hvad jeg siger og mener at det lyder underligt man bare kan sætte den diagnose ud fra en samtale på en time…
selv hans far er utrolig skeptisk…(måske fordi han selv har symptomerne)

de glemmer bare lige at den samtale på en time har taget meget lang tid at komme frem til og at der både har været udtalelse fra VS og SP med i det og at hele hans lange liv på 2½ år er drøftet på denne samtale…

men fordi man ikk for knopper og kan se sygdommen bliver alle folk utrolig skeptiske…

er der andre med børn i samme situration?? hvordan opdagede i det og hvordan tog jeres omgivelser det..??