sådan gik det på Smerteklinikken :)

det kan vel kort forklares således:

:cheers: :bounce: :thumleft:

😉

jeg kom derind og skulle udfylde et spørgeskema. da det var gjort kom jeg ind til den første af de 4 “afdelinger” i klinikken jeg skulle igennem. (det er almen praktis ved første forsøg) så jeg forklarer lige kronologisk 😀

1: Socialrådgiver

jeg kom ind og skulle fortælle om mit helbred, mit liv, min baggrund, uddannelse osv. ikke noget langt eller grundigt, bare for at give hende et overblik i forhold til at vende tilbage på arbejdsmarkedet når jeg er rask (for det blir jeg!!!!!! sgu!)

2: Læge og sygeplejerske

jeg kom ind og måtte igen fortælle hele smerteforløbet fra start til slut, så havde vi en snak om piller; både dem jeg får nu og dem jeg har fået førhen.
så havde vi en snak om hvordan smerterne sidder og er osv… meget kort fortalt var de enormt grundige og spurgte enormt meget ind til det, så kan ikke rigtig huske det meste af samtalen..
da vi havde snakket færdig, besluttede lægen og sygeplejersken i fællesskab at en god mulighed for mig ift smertelindring vil være en mild antidepressiv. – ikke fordi jeg er depressiv skal jeg lige understrege! men fordi de – ligesom morfinen – går op og rører ved smertecentret i hjernen, og måske kan jeg på den måde få en smule lindring, men uden den overhængende risiko for afhængighed som jeg har nu. (yay!)
ydermere vil de sikkert hjælpe på mine humørsvingninger, som vi havde en lang snak om. jeg er jo bange for at jeg har dem fordi jeg har brugt den slags piller jeg får så længe. men hun var helt ærlig og sagde at det troede hun simpelthen ikke. for som jeg fortalte det, var jeg alt for opmærksom på mit forbrug til at få den slags effekt. så hun er sikker på at det er fordi smerterne er ved at slide mig op psykisk. (men understregede også at det ikke er det samme som at være skidt psykisk, men at det jeg har været udsat for i 2 år ville slide selv det stærkeste menneske op)

3: Psykologer

jeg kom ind til to søde kvinder der stod for det psykologiske i klinikken. vi havde en lang snak om alting. vil ikke gå så meget i dybden med det for… let’s face it… det rager ikke jer! 😉 :tongue: 😆
men det var virkelig rart at kunne lukke ud, åbne op og føle mig hørt og forstået på en helt anden måde end hvis jeg snakker med veninder, herinde eller med Woody.. 🙂 og “hoved” psykologen bedømte at jeg uden tvivl ville have godt af en god bunke samtaler med dem, for ligesom at hjælpe mig med at håndtere den psykiske del af det 🙂

4: Fysioterapeuten

det var ren rutine, for egentlig har hun ikke noget med mig at gøre som sådan, fordi jeg er en anden type patient end hvad hun gør i, men vi blev introduceret og blev enige om at jeg altid kan vende tilbage til hende hvis det blir aktuelt 😀

til sidst fik jeg taget et EKG og et par blodprøver. og så fik jeg ellers lov til at tage hjem. da havde jeg så også været der i ret mange timer… men det var jeg forberedt på.. 🙂

alt i alt, så er jeg meget positiv! 😀 de har bedømt at jeg klart er kandidat til et udvidet og omfattende forløb hos dem. hvilket er det jeg har været mest nervøs for. – at de ikke mente at de kunne hjælpe mig. men for første gang har jeg oplevet læger der ikke stresser, finder på eller giver op fordi det ikke gir mening. lægen jeg havde virkede bare til at have et super gå-på-mod. 😀