-
ForfatterIndlæg
-
1. februar 2007 kl. 22:44 #5346540
Anonym
20369 Indlægtja nu ar jeg jo brugt meget tid på at spekulere og syns det ville være det værste i verden hvis arthurs nbio far kom ind i billedet.. som sagt er thomas jo arthurs far,, men nu er jeg kommet til at tænke om det overhovedet ville være så forfærdeligt hvis han skulle komme ind i hans liv,, der går vel ikke noget af hverken mig el thomas hvis det skete….
han mister vel ikk noget for hverken mig eller thomas ved at se sin bio far..?? eller ville det ødelægge vores lille familie??
1. februar 2007 kl. 23:18 #5981548NuserGirl
255 IndlægDa jeg læste overskriften, vidste jeg bare det var dig. 🙂
synes det har været lidt bekymretne at du har tænkt så meget på A bio far!! Men synes det er flot du er nået dertil hvor du er nu!
Og selvfølgelig vil der intet ske med jeres lille familie selvom den bio far kom ind i billedet (er jo ikke sikkert han gør) Men A vil se dig som mor, og T som far altid. lige meget hvad!!
1. februar 2007 kl. 23:21 #5981549Anonym
20369 Indlæg@NuserGirl wrote:
Da jeg læste overskriften, vidste jeg bare det var dig. 🙂
synes det har været lidt bekymretne at du har tænkt så meget på A bio far!! Men synes det er flot du er nået dertil hvor du er nu!
Og selvfølgelig vil der intet ske med jeres lille familie selvom den bio far kom ind i billedet (er jo ikke sikkert han gør) Men A vil se dig som mor, og T som far altid. lige meget hvad!!
tak:) hehe.,., ja jeg har været lidt paranoid på det punkt.. det har faktisk været et kæmpeproblem for mig.. men ja jeg er glad og stolt over mig selv at jeg er nået dertil hvor jeg ikke længere er direkte bange for det.. men mange tak for den opmuntrende besked:) den slags hjælper..
2. februar 2007 kl. 0:44 #5981550Stjerneskud
7 IndlægHej
Jeg er generelt meget imod at man kalder stedforældre for mor og far.
Hvorfor? Fordi:
Prøv lige at tænke på hvor unge vi er, hvor mange kærester/parforhold mange af os allerede har haft, hvor stor skilsmisseprocenten i det hele taget er. Der er absolut ingen garanti for at vi/I bliver sammen med stedfar… skal barnet så også kalde den næste kæreste for far – og den næste (og måske miste endnu en ‘far’) – og den næste igen (og igenigen miste en ‘far’)?
Der findes kun én mor og én far.
Men det kan selvfølgelig godt i enkelte triste tilfælde være at den rigtige mor eller far er røv & nøgler. Og det kan selvfølgelig godt være, at stedmor eller stedfar så heldigvis er fremragende og højtelskede stedforældre.
Undersøgelser har vist, at unge som ikke kender til deres biologiske ophav generelt føler et savn, en længsel, en tomhed og en forvirring. Ikke fordi de har haft en skidt barndom overhovedet – men bare fordi de gerne vil vide hvad/hvem de kommer fra – have en eller anden vished for deres biologiske rødder.
Jeg ville blive rasende og dybt ulykkelig hvis enten min far eller min mor havde forsøgt at forhindre min anden forælder i at se mig. Uanset hvor åndssvage de syntes hinanden var. Og ja, jeg elsker mine stedforældre – men de er ikke min mor og far.
Så nej – der går ikke noget af nogen ved at anerkende, at et barn har to forældre + måske (forhåbentlig) en masse andre mennesker som elsker dem. Tværtimod tror jeg at det modsatte (løgn/fortielse/samværshindring mv.) kan føre til at at barnet en dag reagerer voldsomt negativt.
Stå ved de modige tanker som former sig. Vær stolt af at du har skabt et godt liv for dit barn, at barnet har en fantastisk stedfar, og at du ønsker at dit barn skal kende sin far til trods for at du selv synes at han er en idiot.
Jeg tror dit barn vil elske dig (også) for det.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.