Fora Debat Scientologi
Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6110078
    Mor23
    371 Indlæg

    @Absinthe wrote:

    Undskyld mig, men mystisk at en bruger dukker op, og skriver “støtte” indlæg for Scientology som 1 indlæg.

    Ja helt sikkert 😯

    #6110079
    Anonym
    20369 Indlæg

    Jeg synes det er okay at Per kommer og forsvarer sit trosgrundlag. Det ville I med garanti også gøre, hvis nogen angreb jeres tro!!

    Men jeg – der har læst en del om scientologi – bryder mig ikke om det. Deres højere formål med fred i verden er selvfølgelig prisærdig, men jeg bryder mig ikke om måden de forsøger at opnå dette.

    Men for at holde mig til emnet, så synes jeg det er enhver forælders pligt selv at søge informationer om den ønskede institutions pædagogik og syn på omverdenen. Selvfølgelig mener jeg, at en institution, der ikke er “gennemsnits dansk”, burde oplyse hvilken pædagogik de følger. Men det er forældrenes eget ansvar, at bede om de oplysninger.

    #6110080
    Anonym
    20369 Indlæg

    En generel opfordring til alle: Respekter venligst andres trosretninger!!

    #6110081
    Zarina79
    507 Indlæg

    Hold jer langt væk fra Scientologi! Hjernevask hele vejen rundt … læste en laaaaang artikel i Berlingske for nogle uger siden, om en dansk mand, der var sluppet væk – skræmmende læsning! 😯

    Og at der så dukker én op i dette indlæg og lige skal “forsvare” det, er bare endnu mere skræmmende!

    Scientologi er en sekt, der hjernevasker medlemmerne! Kan slet ikke ha det … 👿

    #6110082
    Moar18
    379 Indlæg

    puha det lyder som noget skummelt noget det der..

    er det dem med bøgerne scientologi? for så har jeg vist dummet mig.. ups.. må lige google det..

    #6110083
    Zarina79
    507 Indlæg

    Bare pas på jer selv og hold jer væk fra det!

    De går efter dem, der måske har en træls periode i deres liv … de “lette” ofre! 👿

    #6110086
    Grunk
    1083 Indlæg

    @Per wrote:

    Det er med nogen forundring at jeg kun læser negative indlæg om Lillekilde fra personer som tilsyneladende intet har med den at gøre.

    Selv er jeg Scientolog og har en datter i lillekilde og en ældre datter som har gået på kildeskolen og jeg kan varmt anbefale begge steder såfremt man ønsker det godt for sine børn – personalet der er en blanding af Scientologer og andre tros eller ikke trodsretninger giver tid og omsorg til vores unger og de stortrives.

    Der er iøvrigt ingen forbindelse mellem Scientology Kirken og Lillekilde – Lillekilde bruger noget af den viden der ligger i Scientology teknologien om hvordan man omgås børn og jeg er temmelig overbevist om at de forældre til børn i Lillekilde og Kildeskolen der ikke er Scientologer vil være enige med mig i at det bestemt er til børnenes ve og vel – jeg har indtil nu ikke mødt nogen der har valgt at tage deres børn ud fordi et par “tomme tønder” buldrer – for dem som for mig selv er det vigtigere at vores unger får en god start i tilværelsen.

    Med hensyn til at angribe Scientology Kirken så synes jeg det er på sin plads at nævne at Scientologys mål er at skabe en verden uden krig hvor ærlige mennesker kan trives. Scientologien omfatter en enestående teknologi – enestående fordi den virker uden undtagelse og er strengt videnskabeligt underbygget.

    Så i mine øjne kan dem der angriber Scientology være i to katagorier 1. Enten uvidende og opfyldt af ideer/fordomme som de villigt har ladet andre fodre sig med – her synes jeg det ville være en ide selv og studere emnet.
    2A. Eller også tilhører de den lille gruppe af “mennesker” som tjener deres penge på at holde folk nede med adfærdsregulerende psykofarmica, elektrochok mm.
    2B. Er rædselslagne for at folk skulle få det bedre og få succes i tilværelsen og derfor ser enhver bestræbelse på at styrke mennesker som noget der skal bekæmpes med næb og kløer.

    MVH.
    Per

    ja det er jo så DIN mening ikk per.. den deler jeg ihvertfald ikk liige

    #6110091
    babs
    1990 Indlæg

    Jeg vil bringe en Mail jeg har modtaget af den daglige leder af den pågældende instition… Og samtidig vil jeg gøre opmærksom på at det er imod reglerne at diskrimiere diverse trosretninger…

    Bliver dette ikke respekteret lukkes og flyttes tråden!

    Til Redaktionen Ungmor.dk 16.07.07.

    Den Integrerede Institution Lillekilde
    Trekronergade 56
    2500 Valby

    Jeg retter henvendelse til jer, da vi i institutionen Lillekilde er løbet ind i nogle problemer i forhold til hvad en ung mor, som bor i Trekronergade har skrevet og sagt om os på jeres blog.

    Normalt som daglig leder af en institution, går jeg ikke ind i den slags debatter, men vil alligevel bede jer om enten, at fjerne det hun har skrevet da det ikke er sandt, eller bringe mit indlæg, på jeres blog, så når forældre leder efter institutioner for, at finde den institution der lige passer til deres barn, ikke får en masse ting oplyst som ikke har hold i virkeligheden. Samtidig sender jeg en kopi af dette brev til denne mor, da hun står på vores venteliste, og ikke er blevet bedt om at blive slettet fra vores venteliste.

    Nogle af medarbejderne er også blevet utrolig stødt over, hvad der bliver sagt om deres arbejdsplads, hvor en ung mor begynder, at blande kirke og daginstitutioner sammen.

    Lillekilde er en multikulturel institution og børn, forældre og medarbejdere har mange forskellige religiøse baggrunde. Det er vores pligt, ifølge serviceloven, at tilbyde så mangfoldigt et aktivitets udbud som overhovedet muligt. Det siger loven og den overholder vi hele tiden.

    Lillekilde bliver den 1. April. 2008 10 år. Vi har drevet og kørt denne institution i forhold til servicelovens paragraf § 25 (før hed den § 11). De første 2 til 3 år var det et privatbørnepasnings tilbud med godkendelse og tilskud fra Københavns kommune.

    Derefter blev det ændret til en puljeinstitution, idet vi som medarbejdere sammen med en gruppe forældre, ønskede større indflydelse på vores børns hverdag. Derfor søgte og oprettede vi en puljeinstitution. Alle institutionens aktiviteter foregår i et tæt samarbejde med Københavns Kommune og den pædagogiske forsvarlighed er styret af vores udmærkede og uddannede pædagoger.
    (FORTSÆTTES)

    #6110092
    babs
    1990 Indlæg

    Nogle af de forskelle der er mellem en privat puljeinstitution og en kommunal institution er:

    en privat puljeinstitution har ansvar for egen organisationsform,
    egne målsætninger og virksomhedsplan (årsplan).
    at finde egnede lokaler og vedligeholde dem.
    at fastsætte åbningstider og børnetal.
    ansættelse af personale og ferievikarer.
    står for al administration, løn og regnskaber.
    bestyrelsen og lederen er økonomisk ansvarlige for hele institutionen.
    bestyrelsen og lederen er ansvarlig for personaleforhold og arbejdsmiljø for både børn og voksne.
    bestyrelsen og lederen er juridisk ansvarlige.
    institutionen skal lave en driftsaftale med kommunen og søge om økonomisk tilskud. (dette gøres i samarbejde med bestyrelsen).
    institutionen og bestyrelsen er ansvarlige for at overholde serviceloven på lige fod med kommunale institutioner.
    institutionen og bestyrelsen er ansvarlige for overholdelse af de pædagogiske læreplaner, som er indarbejdet i årsplanen samt sorg/krise planer for børn og voksne.

    Kommunen er yderst tilfreds med den måde vi passer børn på. Vi er 9 fuldtidsansatte til 36 børn. 2 er pædagoger, 3 er pædagogmedhjælper, 1 leder og 3 medhjælper samt en kok og vicevært.

    Vi er 78% økologiske. Alle inkl. medarbejder får varmt mad fra tirsdag til fredag. Sidste år havde alle 12 medarbejder 29 sygedage tilsammen. Dette er vi stolte af. Det giver rigtige gode omgivelser for alle vores dejlige børn.

    I Lillekilde snakker vi i dag følgende sprog. Dansk, italiensk, thailandsk, marokkansk, fransk og engelsk. Grundet de mange sprog, har vi stor succes med, at indkøre børn fra andre lande, hvor enten mor eller far kommer fra et andet land. Dette kaldes ikke 2 sproget, da det kun er den ene part som kommer fra et andet land. Men forældre er rigtig glad for, at vi kan bevare barnets anden kultur baggrund.

    Da Københavns kommune i 2002 skulle tage stilling til vores institution, var det baseret på en vurdering fra en pædagogisk konsulent. Overskriften var sager til beslutning 20 marts 2002.

    Et udpluk af denne side er lagt ind fra en bruger hos jer, der hedder dansemusen 19. Hun glemte bare, at lægge sagen Lillekilde til beslutning på også.

    Denne beslutning er at Lillekilde er godkendt og, at den pædagogiske rapport blev afvist. 2 andre uvildige pædagogiske konsulenter kom og var sammen med os i Lillekilde og en ny rapport blev skrevet. Derefter blev vi godkendt.

    (Indsætter udvalgets beslutning, som jeg har fundet, når man gå ind på Københavns Kommune og søger).
    (FORTSÆTTES)

    #6110093
    babs
    1990 Indlæg

    KØBENHAVNS KOMMUNE:
    Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
    DAGSORDEN
    for ordinært møde onsdag den 20. marts 2002
     
    Sager til beslutning
    16. Svar på henvendelse vedrørende Lillekilde (Bilag)
    FAU 130/2002 J.nr. 130/2002
     
    INDSTILLING
    Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender
    at vedlagte brev sendes til advokat Vivian Jørgensen som svar på advokatens henvendelse vedrørende Lillekilde.
    RESUME
    I forbindelse med udvalgsbehandlingen af sagen om Lillekilde har advokaten for Lillekilde i brev af 3. marts 2002 henvendt sig til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med en række bemærkninger til sagen om Lillekilde.
    Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde d. 6. marts 2002 følgende:
    “Udvalget har behandlet sagen om Lillekilde i Valby. I den anledning tilkendegives, at vi ikke finder grundlag for at lukke Lillekilde og derfor mener, at den bør fortsætte som en puljeinstitution efter servicelovens § 11.”
    “Udvalget har samtidig besluttet, at for at sikre en rolig og korrekt løsning af evt. mindre spørgsmål, at nedsætte en midlertidig politisk følgegruppe, foreløbig for et år. Følgegruppen skal bestå af 3 medlemmer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Efter et år tager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stilling til om følgegruppen skal fortsætte.”
    Beslutningen om en midlertidig politisk følgegruppe forelægges Borgerrepræsentationen.
    (FORTSÆTTES)

    #6110094
    babs
    1990 Indlæg

    SAGSBESKRIVELSE
    Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår at advokat Vivian Jørgensen orienteres om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning med vedlagte brev.
    MILJØVURDERING
    Ingen
    ØKONOMI
    Ingen
    ANDRE KONSEKVENSER
    Ingen
    HØRING
    Ingen
    BILAG
    · Brev af 3. marts 2002 fra advokat Vivian Jørgensen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende Lillekilde.
    · Forslag til svarbrev fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
     
    Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen

    Med hensyn til Nina-0102, håber jeg, at hun næste gang, når hun høre noget og går på nettet, vil give sige tid til, at undersøge og i det mindste snakke med personerne som det drejer sig om, før hun lægger beskyldninger ud i en blog. Eller andre som sender mails til tv stationer.

    Kære Nina, jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over, at du lægger informationer ud på en blog, uden ikke lige at snakke med institutionen. Det er fuldstændig korrekt at hvis en institution har et religiøst indehold, så skal det stå i årsplanen, nøjagtig som en kristen daginstitution eller katolsk
    Men da denne institution ikke er det så skal der ikke stå noget.

    Hvad min religiøse holdning er ikke relevant i denne sammenhæng. Da religion er en privat sag. Jeg har ikke lyst til at gå ind i en dialog med dig, chrisser, Sascha85 eller dansemusen19, sukkermåsB, Mariaps omkring religiøse overbevisninger, da det for mig ser ud som om jeres dialog og tolerance er lig 0.

    Derimod vil jeg gerne validere nogle af de bruger der er på Ungmor.dk og komme med en opfordring til alle: Respekter venligst andres trosretning.

    Du må da have skrevet dit barn op hos os, fordi du syntes at det var et dejligt sted. Det kan da ikke kun være fordi det var lige rundt om hjørnet.

    Vi bor og lever i et land, hvor vores tolerance burde være stor. Jeg vil derfor som daglig leder ikke finde mig i, at mine medarbejdere, børn og forældre skal diskrimineres på denne måde. Lillekilde og kirker hører ikke sammen. Børn skal være i en daginstitution i mange timer hver dag og på baggrund af dette, er det institutionens pligt at opfylde serviceloven, samt give forældre tryghed for deres barns opvækst.

    Lillekilde tilhører ikke en kirke, men er skabt af forældre og medarbejder som gerne ville give noget ekstra. Puljeinstitutioner og privatinstitutioner er lavet og bliver lavet af pionerer som gerne vil gøre det anderledes. Så jeg vil bede redaktionen om, at enten slette disse indlæg eller putte mit indlæg ind, da en daginstitution ikke skal beskyldes for, at tilhøre en kirke når der ikke er hold i det..

    Med venlig hilsen

    Marianne Fogelstrøm
    Daglig Leder

    Og her henviser hun til Ungmor.dk’s retningslinier for brugen af Forum

    #6110095
    babs
    1990 Indlæg


    Udover det har jeg ikke nogen umiddelbar holdning til emnet, da mit kendskab til den gældende trosretning, er minimalt…

    MEN vælger at bringe Mailen, af respekt for Institions-lederen og dennes medarbejdere og de øvrige brugere af institionen… !

    Det var enten dét eller totalt fjernelse af indlægget, og sys vedkommende som alle andre har ret til at komme med deres forsvar!

    Mvh Kris / babs

    #6110096
    jdoc1984
    1933 Indlæg

    ehmmmmm HVOR UNORMALT er det lige at en “daglig” leder søger på google efter deres navn…..

    #6110097
    Anonym
    20369 Indlæg

    jdoc: Den daglige leder af Lillekilde var blevet gjort opmærksom på denne tråd, af flere forældre til børn i institutionen. Var det mig der var denne leder, havde jeg gjort det samme!

    Eftersom det er en puljeordning er det jo ret dårlig reklame, at der kører en tråd som denne! Det kan, på falsk grundlag, få forældre til at vælge deres institution fra. Og det er jo drønærgerligt, at en formentlig god institution skal lukke, fordi der er falske rygter i omløb.

Viser 14 indlæg - 16 til 29 (af 29 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.