Ser ned på ældre mødre…

Chriss – jeg troede faktisk du “kun” var i midten af 20erne 😆

Men for at svarer lidt hist og her.. alle har jo ret til at have deres mening. jeg kender kun min krop og udfra hvad min læge har sagt, og hvad jeg føler på min egen krop har jeg valgt at tage beslutningen om ikke at få børn efter de 30år. Simpelthen fordi jeg ikke selv tror min krop kan holde til det og min læge er (desværre) ganske enig. Det er for stor risiko forbundet med at få børn i den alder FOR MIG!.

Alle mine holdninger er jo dannet udfra mit synspunkt! Nogle mennesker føler ikke de er klar før, mens andre gør. Sådan er vi forskellige. Ingen her mener at mødre over de 30 er dårligere end dem under og jeg håber da at ingen over de 30 går og tænker “kæft mødre under 30 er nogle koste” – for så er det jo dobbeltmorale så det batter.

Jeg har mine tanker om folk der får deres børn efter de er 45 (som f. eks det program var knægten var 9 og faren var vist 84). Jeg har et problem med når folk får et barn fordi uret tikker og moren føler at NU skal hun (ja, har et eksempel på det og det er heldigivs DET ENESTE jeg kender til)

Kan så fortælle om det eksempel;

Hun er karriere kvinde på godt 40 år. Knægten er idag (i skrivende stund)cirka 5 år og han er blevet opdraget af barnepiger. Han kan ikke længere finde rundt i barnepigerne, da de bliver skiftet ud ca hver ½-1 år. Moren pacer barnet frem, han er på det tidspunkt kun 4 år – og det eneste han må lege med er puslespil og så må han tegne. Fjernsyn må han ikke se. Han må heller ikke komme udenfor, medmindre han er i børnehave, og der er han godt nok hver dag i 8timer og når han kommer hjem, kommer han hjem til et bo-bedre hjem (forstået som; klinisk, sygeligt rent) hvor han knap må opholde sig, til en pige han knap nok kender. Hans mor kommer ikke hjem før han skal i seng – så han ser hende kun i weekenderne. Sådan har moren valgt det, fordi hendes karriere er vigtigere. Moren ved ikke hvem faren er til barnet, da hun følte hendes tid var inde til et barn og hun droppede præventionen, derfor har drengen ikke nogen fader figur i sit liv.

Når moren endelig er der i weekenderne, bruger hun det meste af tiden på at skælde ud og rette på drengen. Han kan ikke gøre noget godt nok!
Hun forventer at hans evner er som en 10årigs, de bøger han har er meget avanceret! Som 4 årig, skal han mestre både græsk, italiensk og engelsk til perfektion, både mundtligt og skriftligt. Hun bliver gal hvis han ikke kan læse det hun beder ham om.

Pga moren ikke rigtig gider anstrenge sig, består drengen mad for det meste af sukkerholdige yoghurter (i ved de der petit danone agtige nogle) og chokolade crosainter. Han får sjældent rigtig mad. Laver hun aftensmad bliver det højt til spaghetti med kød fra dåse i gele, virkelig uappetitligt (ala Jaka bov).

Knægten er tydeligvis frustreret, han savner sin mor – han gør alt for at få hendes opmærksomhed og hans frustration tager han ud over pigerne der passer ham og børnene i børnehaven. men moren hverken vil høre eller se det, selvom både pædagoger og barnepiger siger det til hende, det er dem den er gal med. De fleste barnepiger bliver fyret netop fordi de beder hende være mere opmærksom på hendes søn, men hun er moren – så selvom de her piger bruger flere timer på hendes søn end hun selv, så ved hun bedre.

---

Dette eksempel er ekstremt – i mine øjne er det kærlighedsløst og drengen er kastebold. Men som jeg sagde, det er EKSTREMT! Desværre også sandt (og nej, man kan ikke melde moren for mødte familien i grækenland og de har ikke samme system som os). Men at hun er 40år er jo bare et tilfælde, hun kunne lige så godt være 16 og gå i byen hver dag istedet for!

Alderen gør ikke en bedre eller dårligere, alderen gør bare at det er nemmere for andre at dømme en som god eller dårlig. Er man 29 og venter sit første barn siger folk NEJ DEJLIGT! – er man 19, så er det da stadig dejligt, men folk er skeptiske. Derfor kan den 19årige og den 29årige jo stadig godt være lige gode eller dårlige forældre.

Alle mennesker er individuelle, det er en persons livserfaring og modenhed også. Man kan ikke altid sige, at den 29åriges livserfaring er større end den 19åriges, fordi begges baggrund er ukendt. Den 29årige kan jo reelt set have levet i en bobbel og have været pakket ind i vat – hvor den 19årige har måtte kæmpe for sit liv. Den kan også være den anden vej, at den 19årige synes babyer er lyserøde små ferskner der bare er søde og nuttede, hvor den 29årige er realistisk og godt ved at en baby er krævende, grædende, irriterende og hårdt arbejde.

Men lige lidt mere vil jeg skrive alligevel for dette emne, som vi kan se, er stadig varm for mange af os her, og nok også for mange rundt omkring.

Jeg selv har mange veninder i forskellig alder som enten har lige fået den lille unge eller venter. Nogle eksemplarer af kvinder som jeg kender:

I. 29, dreng 4 mdr.
A. 34, 8 mdr. henne
M. 27, 6 mdr. henne
G. 34, 2 mdr. henne
M. 37, projekt i gang
M. 39, projekt i gang
P. 41, dreng 2 år
S. 45, pige 9 år
G. 40, dreng 3 år

Hvis jeg tænkte mig godt om ville listen blive længere men… Hvad mening giver det?

Jeg synes bare at der er altid, ligegyldig vilket emne vi rører, noget som kan kaldes “optimal”. Samtidig er der dog så mange andre niuanser som medvirker. Der findes ikke to situationer som er ens. Ikke to mennesker, to par som er ens. Derfor at sige kort og kontant “en kvinde burde ikke få et barn over 40” eller “en kvinde burde ikke få et barn før 20” er ret kortsynet og glider kun på overfladen i min mening.

Livet har mange farver ud over hvid og sort 🙂