sikke en møgunge

ja det kommer fra en mor som synes det hele engang imellem godt kan være lidt frustrerende.

hvad gør man dog?

har nu her idag hentet min datter i DP og her fortæller dagpleje moren mig så at en af de andre børn har været efter min datter idag, først revet hende i håret så der røg en tot af, og derefter skubbet hende ud af hovededøren da de skulle gå tur (ca. 40-50 cm ned), dp. moren har selvfølgelig sagt noget til barnet. men synes nu at det ville være rart hvis også hun sagde noget til forældrene, jeg ved godt de ikke er særlig gamle og at det er hvad der sker, men min datter har aldrig slået, bidt, sparket eller skubbet, så mon ikke det skulle være til at lære det andet barn også, det skal lige siges at det nu er 3. gang det sker med det samme barn, og jeg har selv været vidne til det også og der sagde jeg stille og roligt til barnet, at man ikke må slå, og man skal deles om tingene hvorefter at barnet kaster sig skrigende ned på jorden.

allermest har jeg lyst til at sige til min datter at hun bare skal skubbe igen, men det er bare helt forkert og derfor har jeg fortalt hende at hun må sige til vedkomnet at hun ikke kan lide at blive skubbet og at det er meget forkert det hun gør.

hvad gør man ellers som mor…. synes det er trist og frustrerende at jeg ikke kan gøre så meget andet end at fortælle MIN datter hvad der er rigtigt og forkert.

man bliver så ked af det på deres vegne…. selvom jeg nu nok er mere trist over det end min datter er.