Som var det et trafikuheld!

Da jeg stødte på et andet indlæg omkringhandlende en pige, der havde mistet sit barn meget sent i graviditetet, fik jeg pludselig en meget dårlig smag i munden over, hvordan vi som mennesker egentlig takler den slags info.
Nu ved jeg godt det ikke er jer alle, og der naturligvis er nogle mennesker, der virkelig oprigtigt vil vide omkring pigens ve og vel – for pigens skyld. Måske fordi de kender hende. Måske fordi de har delt en så rædselsfuld oplevelse, der kunne minde om hendes – og kan relatere til det.
Resten ligner bare de mennesker, der stirrer på hjælpeløse ofre i et trafikuheld, mens de triller forbi i bilkøen.

Én ting er, når vi støtter og bakker op omkring en anden brugers ulykker eller glæder – og sender et kram eller en venlig tanke.
Men det er bestemt ikke tilfældet.

Der bliver sendt pm’er og snakket i krogene om en stakkels piges tragedie, på en måde, der bestemt ikke udståler omsorg eller medfølelse, men bare nysgerrighed, som bladrede man igennem et sladdermagasin.

Så er mit spørgsmål: Hvad får os piger til at hungre efter andres ulykker?
Hvornår er det nok – og mest smagfuldt – at sige, Gud hvor er det synd for hende, jeg håber hun kommer ok igennem det hele?

Dette er ikke et angreb, men mine så ofte tænkte tanker skrevet ned.

Dada – Der aldrig håber det en dag er hende, der må åbne et indlæg om hende selv, med det indhold!