-
Indlæg
-
Juni 2008 var jeg tæt på at miste livet af en svangerskabsforgiftning og kunne egentlig godt tænke mig at snakke med nogen der har oplevet det samme så derfor spørger jeg:
Nogle herinde der har været tæt på døden af en svangerskabsforgiftning?
Jeg ved godt det er sjældent at det kommer så langt, men kunne være rart at have nogen at snakke med om det som har været det samme igennem..
Puha, det lyder rigtig frygteligt.. Har ikke selv oplevet noget lignende, men håber du finder nogle der har, for kan forestille mig, at man godt kunne bruge at snakke om det 🙁
Stort kram til dig,
Majastorm:
Skal lige siges at meget af det jeg skriver har jeg fra min journal da jeg husker meget lidt..
Jamen jeg blev indlagt den 26.juni efter en almindelig jm konsultation hvor jeg havde for højt blodtryk plus protein i urinen.. De tog blodprøver men viste ingen tegn på svangerskabsforgiftning.. Men de ville indlægge mig alligevel og observere mig.. Hvis blodtrykket forblev stabilt ville jeg komme hjem efter stuegang næste dag.. Men om aftenen stiger mit blodtryk og om morgenen har jeg det mildest talt elendigt.. Blodprøverne viste forværring og ville blive sat i gang næste dag hvis det forværrede sig yderligere..
Sagde til lægen ved stuegang at jeg gerne ville sættes i gang for jeg havde det virkelig dårligt og kunne mærke jeg i hvert fald ikke fik det bedre.. men han slog det hen.. Læste så i min journal at han kunne se jeg var akut påvirket..
Stuegangen var ved 14-tiden hvor han ikke ville sætte mig i gang.. Ved 16-tiden kalder jeg og siger min hovedpine er kraftig.. Får et par pamol som ikke hjælper det fjerneste.. Lidt i 18 kalder jeg igen.. Hovedpinen er meget kraftig.. Hun tilkalder lægen og bestiller blodprøver mærket livsvigtige.. Herefter går det lynhurtigt.. Klokken 18 kalder jeg igen – har smerter i bryst og mellemgulv.. Kan huske folk rendte frem og tilbage på stuen.. Mit blodtryk er over 200 og de forsøger at give mig medicin men jeg kaster det op – ja kastede faktisk op konstant – det var så ubehageligt.. 🙁 Jeg fik flere og flere symptomer og følte ikke jeg kunne styre mine ben.. Jeg var enormt bange og ville bare have det overstået.. Lægen kom først ved 19- tiden da han var ved en anden akut patient.. Samme læge som var der ved stuegang.. Han ville stabilisere mit blodtryk så jeg fik lagt drop og afventede på mit blodtryk ville falde – det faldt en lille smule.. Han gik ud og kom ind igen og kiggede på blodprøverne og så kiggede han på kæresten og mig og sagde: “Det her er kejsersnit og det er NU!” Jeg blev kørt til fødestuen hvor jeg fik lagt magnesium drop.. Kan huske der var den sødeste jm der så meget bekymret ud, tog fat om min hånd flere gange og sagde det nok skulle gå og synes det var meget synd for mig at jeg skulle alt det igennem..
Jeg blev kørt til operationsstuen hvor jeg faktisk tydeligt kan huske(desværre) at jeg følte jeg ikke kunne få vejret og fik iltmaske på hvor de sagde til mig at nu sprøjtede de noget ind der ville få mig til at sove..
Jeg vågnede op på Intensiv ved midnatstid og ville så gerne se min søn men jeg skulle være mere stabil(på det tidspunkt vidste jeg ikke jeg havde været tæt på at dø).. Næste dag kom lægen forbi, jeg sagde jeg meget gerne vil se min søn men det måtte jeg stadig ikke før jeg var mere stabil arghh… Lå bare der og kunne ingenting 🙁 Jeg blev ved med at plage og om formiddagen fik jeg endelig lov til at se ham kort.. Om aftenen blev jeg flyttet på barselsgangen.. Det går egentlig meget godt – kom dog først op af sengen mandag – var simpelthen for dårlig til at gøre det før.. Jeg kommer hjem om torsdagen med vores søn.. Men her skulle det ikke ende.. Fredag ringer kæresten til fødegangen – mit blodtryk var højt og jeg havde det skidt.. De ville ringe tilbage men hørte aldrig noget fra dem – tror de havde forkert tlf nummer for de siger at de ringede tilbage.. Om aftenen tager vi på skadestuen som observerer mit blodtryk – de kunne intet gøre andet end at indlægge mig men sagde jeg hellere ville være hjemme så de sendte mig hjem.. Næste morgen ringer kæresten til lægevagten ved 6-tiden, han siger svangerskabsforgiftning ikke er farligt og be’r kæresten om at ringe til lægen kl 8 WHAT!?!? Ringer til lægen kl 8 og får udskrevet blodtryksmedicin som kæresten henter.. Jeg kaster medicinen op kort tid efter og kæresten ringer til lægevagten, lægevagten ringer straks til fødegangen der be’r os om at tage hjemmefra NU.. Vi kommer til fødegangen som indlægger mig IGEN.. Argh.. 🙁 Dagen efter jeg det mildest talt elendigt, mine nyrertal var steget og mit blodtryk lå på knapt 200 – får lagt drop med blodtryksmedicin og saltvand da jeg ikke kunne få noget ned.. Blodtrykket ville ikke ned og jeg fik meget høje doser.. Det endte med jeg fik vanddrivende hvor blodtrykket faldt en smule.. Men da jeg skulle på toilettet om natten kunne jeg godt mærke jeg var meget svimmel men tænkte at det gik nok.. Da jeg var på vej hen i sengen besvimer jeg og kan ikke kalde på nogen.. Heldigvis kommer der en jm ind kort tid efter og kalder på endnu en, hvorpå de får mig op i sengen.. Jeg besvimede 2-3 gange – det viste sig at være de høje doser medicin de gav mig.. Så jeg lå bare der i 3-4 dage hvor jeg ikke kunne sidde eller gå rundt fordi jeg besvimede hvis jeg gjorde det.. 🙁 så jeg fik energidrikke.. Efter nedtrapning af medicin fik jeg det bedre.. Men så begyndte min puls at stige og havde hjertebanken – hvilepulsen lå på over 100 – ventede på en læge i et par dage – til sidst fik kæresten og jeg nok og ville hjem.. Så kom lægen og lyttede på mig inden jeg tog hjem.. De ville ikke udskrive mig før næste dag og bad mig om at ringe til dem hvis jeg fik det dårligt samtidig med blodtrykket steg.. Heldigvis steg det ikke.. Men næste dag lå min hvilepuls på 120 og kæresten ringede til lægevagten, hvor jeg bliver indlagt igen – på et andet sygehus.. Der ligger jeg i 2 dage hvor de finder ud af det er bivirkninger til den medicin jeg fik..
I dag er jeg ikke på medicin længere – begyndte først at komme ovenpå efter 3mdrs tid..De sagde jeg havde haft en meget alvorlig svangerskabsforgiftning..
Fik senere at vide af kæresten og mine forældre at de havde fået at vide at lægerne var meget tæt på at miste mig – jeg var nærmest i chok da jeg fik det at vide..I dag er jeg dybt taknemmelig for de beholdte mig ellers er jeg ikke sikker på vores søn havde overlevet og muligvis heller ikke mig.. Så er glad for de tog det alvorligt..
Puha.. Det blev langt..
Hvad skete der med dig?
@2+1 wrote:
var tæt på og dø da jeg skulle ha vanilla men haved i svangerskabsforgiftning
Hvad skete der med dig?
Jeg har nok den værste. Min mands veninde døde 2 timer efter hun fødte en dejlig lille datter, Hun blev dårlige kort efter fødslen og endte med at få over 300 hjerneblødninger og blev derfor erklæret hjernedød. Hun nåede kun at ligge med sin datter ca 30-60 min. Inden hun blev dårlige. Da vi kom derop var det så mærkelig der stod faren, hvad skal man sige tillykke med din datter eller hvor er vi kede af det med din kæreste? Puha det var bare så forfærteligt. Han har nu klaret det godt og i dag er datteren 2 år. Men da jeg selv skulle føde var jeg mega bange, var så bange for at det skulle overgå mig også. Men godt at din historie endte godt.
Jeg har selv oplevet svargerskabsforgiftning, eller præeklampsi som de hedder på “lægemål”.
Det er bestemt ikke noget jeg ønsker at skal ske for nogen, Jeg troede at min sidste time var kommet, da jeg fik midt første anfald.
Lang historie…@Masa wrote:
Jeg har selv oplevet svargerskabsforgiftning, eller præeklampsi som de hedder på “lægemål”.
Det er bestemt ikke noget jeg ønsker at skal ske for nogen, Jeg troede at min sidste time var kommet, da jeg fik midt første anfald.
Lang historie…Har du lyst til at fortælle om det? evt. over PM..
@Nicoline08 wrote:
Jeg har nok den værste. Min mands veninde døde 2 timer efter hun fødte en dejlig lille datter, Hun blev dårlige kort efter fødslen og endte med at få over 300 hjerneblødninger og blev derfor erklæret hjernedød. Hun nåede kun at ligge med sin datter ca 30-60 min. Inden hun blev dårlige. Da vi kom derop var det så mærkelig der stod faren, hvad skal man sige tillykke med din datter eller hvor er vi kede af det med din kæreste? Puha det var bare så forfærteligt. Han har nu klaret det godt og i dag er datteren 2 år. Men da jeg selv skulle føde var jeg mega bange, var så bange for at det skulle overgå mig også. Men godt at din historie endte godt.
Ej hvor forfærdelig en historie…
Dejligt at både datter og far har klaret sig godt, men hvor er det dog bare en trist og forfærdelig historie…
Jeg har også haft svangerskabsforgiftning og var tæt på at død dengang var så syg af det kan ikke rigtig huske så meget fra dengang andet det min mand har fortalt og jeg har fået afvide af de forskellige læger og sygplejsker der var ved mig og kom først ovenpå efter et godt stykke tid rigtig ubehagligt synes jeg 🙁
@Nicoline08 wrote:
Jeg har nok den værste. Min mands veninde døde 2 timer efter hun fødte en dejlig lille datter, Hun blev dårlige kort efter fødslen og endte med at få over 300 hjerneblødninger og blev derfor erklæret hjernedød. Hun nåede kun at ligge med sin datter ca 30-60 min. Inden hun blev dårlige. Da vi kom derop var det så mærkelig der stod faren, hvad skal man sige tillykke med din datter eller hvor er vi kede af det med din kæreste? Puha det var bare så forfærteligt. Han har nu klaret det godt og i dag er datteren 2 år. Men da jeg selv skulle føde var jeg mega bange, var så bange for at det skulle overgå mig også. Men godt at din historie endte godt.
Avs.. Virkelig en forfærdelig historie.. 🙁
Men godt at datter og far har klaret det godt selvom det må være virkelig hårdt..Min egen læge mistænker jeg har haft en hjerneblødning på grund af jeg havde meget svært ved at huske efter fødslen, det blev dog lidt bedre men har i dag stadig svært ved at huske og det går mig på, da jeg glemmer meget..
Jeg kan huske at jeg havde været til jordemoder tjek en torsdag i uge 39. Alt var normalt, urin, blodtryk og hvad der nu eller var. Fredag da jeg vågnede havde jeg det underligt i kroppen, kunne ikke sidde, stå eller noget. Tænkte det var normalt da man var kommet så langt, tænkte ikke så meget over det.
Da jeg skulle til at gå i seng, var det ikke blevet bedre, havde uro i kroppen og meget ondt i mellem mind skulderblade. Fik min mor til at ringe til fødeafdelingen, var sikker på at det kunne ikke være veer. Kørte så på sygehuset ( 1 time kørsel ). Så snart jeg kom ud af bilen til hospitalet begyndte jeg at kaste op. Blev undersøgt, fik taget blod prøver, fik smertestillende sprøjter og nogle piller, kan ikke huske for hvad. Sprøjten hjalp ikke noget, og pillerne kom bare op igen, som alt andet. Blev på fødeafdelingen natten over, hvor jeg blev så sendt hjem, havde jo ikke veer. Fik min far til at komme at hente mig, kastede op hele vejen hjem. Havde været 5 min hjemme, da de ringede fra hospitalet og bad mig komme igen. Mine blodprøver så ikke godt ud, og jeg skulle sættes i gang eller have et kejsersnit.
Blev sat i gang kl.15 og havde født en pige 18.55. Fødselen gik hurtigt og nemt. Kan faktisk ikke huske særligt meget af det
Efter fødselen, begyndte min forgiftning rigtig at vise sig. Fik den værste hovedpine man kan forestille sig, troede jeg skulle dø. Havde mange smerter i ryggen og foran i brystet, kunne ikke trække vejret ordentligt. Lægen og sygeplejerskerne kom, fik sprøjter og piller. De havde nok givet mig noget at sove på, da jeg faldt i søvn 1 min efter. Det hjalp så i ca. 2 timer så vågnede jeg igen, en sygeplejerske havde siddet inde hos mig hele tiden og overvåget mig. De ringede så til mine forældre, hvor min mor så blev indlagt sammen med mig. Jeg var jo ikke sammen med faderen, og han var taget ud at rejse 5 dage før.
Fik nogle anfald efter dette, men de blev bedre. Har siden jeg fik den hovedpine, et stort problem med min nakke. Da jeg havde hyperventileret og ikke trukket vejret ordentligt.
Dette er kort fortalt. Mildt sagt, kan jeg ikke huske særligt meget, men hovedpinen husker jeg.
Har fået at vide, skal jeg have mere børn, skal jeg nok forvente at få svangerskabsforgiftning igen, men det skulle ifølge lægerne ikke blive så slemt.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.