Tak!

Igår lavede Mrs.Percy en tråd omkring umulige børn, og en af jer dejlige piger skrev noget i stil med “Når mit barn er umuligt, må jeg tænke at det ikke er barnets skyld. Når det opfører sig som det gør, er det fordi det mangler noget fra mig/os”

Jeg har netop stået med nedslået mine den sidste tid og konstateret at jeg synes det er hårdt at være mor til en dreng på 20mdr, at han virkede evigt utilfreds og sur, og at jeg nærmest ikke orkede mere.

Men lige den sætning i den tråd, gav mig en ordentlig tankestrøm, og den har virkelig vendt tingene på hovedet, både for Marc og jeg selv.

Igår eftermiddags og hele dagen idag har vi haft en glad, tilfreds og virkelig dejlig dreng, simpelthen fordi vi har ændret sindsstemning selv.

Så Tak! Tak fordi du satte tankerne igang og ændrede vores atmosfære herhjemme. 🙂

-Og endnu et tak skal lyde fordi i allesammen er så dygtige og dejlige at komme med gode råd, vejledning og alt fra et øje, til et øre, til en skulder. Tak fordi I er som I er. 🙂