-
Indlæg
-
Jeg har haft denne undring oppe at vende for nogle år siden herinde, og dengang kom der en ret god debat ud af det, så nu prøver vi igen.. 😉
Jeg tænker nogen gange på, når jeg høre om helt unge piger der vælger at starte en familie.. Hvorfor er det at de gør det? Jeg har selv overvejet at det i nogle tilfælde kan skyldes den der hang til at blive elsket. Jeg tror at nogen har et billede inde i hovedet af, at hvis man får et barn er der altid nogen der vil elske en.. Men er det grundlag ikke lidt spinkelt? Som jeg ser det, så betyder det at man får et barn fordi man selv skal have et eller andet kærlighedsbehov opfyldt.
Jeg har også tænkt at det kan være fordi, at man har fået en kæreste som man bare er rigtig glad for og man ønsker at det forhold skal vare evigt, så hvis man får et barn sammen så er man uadskillelige.. Men faktum er jo desværre at langt de fleste unge forældre går fra hinanden.. Og så er det ikke altid helt rart at have et barn sammen.. især hvis man er uenige om brudet eller det er pga. utroskab..
Jeg oplever en del unge mennesker, der får to børn inden de er fyldt 25, hus og bil.. men ingen uddannelse.. og så tænker jeg.. Hvorfor så tidligt? Hvorfor ikke vente lidt? Det er som om at alle drømme og ønsker skal være indfriet inden man fylder 25, men hvad så bagefter?? Hvad så når alle de drømme er gået i opfyldelse? Hvad skal man så resten af livet?
Vil godt konstatere at dette IKKE er myntet på nogen, for jeg kender stort set ingen herinde mere, så kender slet ikke jeres historie eller personlige motiv.. Og det er heller ikke et angreb eller fordi jeg synes det er frygteligt forkert.. Men bare en undring over HVORFOR man vælger at blive SÅ ung forælder og HVORFOR man skal have ALT inden man er fyldt 25.. Er folk mon bange for at de kun bliver 26?
Jeg tror det er de færreste der decideret lægger 5-årsplaner for deres liv. Og især når det gælder børn kan de jo alligevel ikke altid holde.
Vi har fået barn på det tidspunkt, hvor vi begge havde lyst til familieliv. Vi snakkede om at spille brætspil i sommerhus med glade unger, vise dem alle de steder vi selv havde besøgt som børn osv. Kort sagt alle de situationer som man kun oplever som børnefamilie.
Vi anede ikke noget om graviditet og det var absolut heller ikke udsigten til barnevogn og babytøj der tegnede det hele lyserødt, for det var vi slet ikke opmærksom på. Vi kendte ingen med børn under 10 år.Spørgsmålet er vel, om ikke alle på et tidspunkt kommer til et punkt i deres forhold, hvor man gerne vil se fremad og planlægge lidt mere end bare biografture og tosomhed? Min kæreste og jeg har aldrig gået i byen, vi vil hellere til koncert eller ud og spise, og det havde vi allerede gjort tilstrækkeligt efter 2 år. Så vi havde lyst til at få et barn. Da var jeg 20 år og det synes jeg ikke er for tidligt, hvis man er sikker på forholdet.
Jeg får min uddannelse (cand.scient) i hus når jeg er 25-26 år og det gør min kæreste også. At vi når at få vores børn under uddannelse ser jeg kun som en fordel når vi skal i gang med arbejdslivet.
Men jeg stiller mig også lidt uforstående over for dem som planlægger barn med en ungdomsuddannelse i bagagen og så hævder at de har noget at falde tilbage på. Som minimum synes jeg man skal have bestemt sig for en uddannelse og begyndt på den.
Og så kan der jo være meget forskel, afhængig af høj/lav uddannelse og karrierevalg, hvornår man ville have været færdig hvis man havde ventet med børn. I mit tilfælde ville jeg have taget en phD hvis vi havde ventet, men så var jeg blevet 28 år inden jeg var færdig, og det syntes jeg var for sent at få første barn. Det har da også påvirket vores valg, men først og fremmest var det drevet af et ønske om børn.Et par i vores familie mødte hinanden næsten et år efter jeg mødte min kæreste, jeg var med til at byde hende velkommen i familien. Kort efter købte de hus sammen og så skulle de have barn. Nu til august skal de giftes og så går der vel ikke lang tid før de skal have nr. 2. Men ingen nævner at de har travlt, til trods for at de er nået så langt på 3½ år. Skal det retfærdiggøres med deres alder (>30)? De har jo været uddannet længe men skifter stadig branche som vinden blæser, så på det punkt (og økonomisk) er de lige så stabile som en uden uddannelse.
Thalianna – jeg vil give dig helt ret i, at det for mange kan være en fordel at få børn under uddannelse. Der er bare rigtig mange eksempler på at folk giver op, ikke magter ‘kun’ at være på SU osv. Men en arbejdsgiver vil da stille sig mere positiv overfor en medarbejder som ikke tuller på barsel efter ½ år.
Mht. parret i din familie – de har trods alt uddannelser. Måske hopper de rundt i forskellige jobs og brancher, men det er garanteret ikke jobs, de kunne have fået UDEN uddannelsen. Tidligere erfaring og ansvarsområder betyder en masse i den forbindelse. Deri ligger forskellen for mig.
Jeg synes ikke 3 ½ år er ‘hurtigt’ at få børn og hus sammen. Ligesom jeg sagtens kan forstå din og din kærestes valg om at få et barn og jeres ønskede familieliv. Det bør jeres familie selvfølgelig respektere på lige fod med et par, der er ældre..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.