-
Indlæg
-
Ca 24 timer efter jeg fødte Jonas hylede jeg øjnene ud af hovedet. Jeg var alene med ham på sygehuset – ikke engang en sygeplejerske eller noget var der til at hjælpe. Marc var hjemme ved hunden, og vi var overladt til os selv. Han græd og græd og græd og græd og krævede mig. Mine arme var ved at falde af, mine øjne brændte og jeg var så udmattet og ked af det, – jeg havde mest lyst til at smide ham i skraldespanden, stoppe ham op i maven eller give ham til nogen der bedre kunne klare ham end mig.
Jeg græd sammenhængende i 7½ time. Så kunne jeg ikke græde længere. Heldigvis gik det over efter vi kom hjem og jeg ikke var så meget alene med ham mere. Og ja, man får VIRKELIG øjnene op for hvor meget ens partner betyder.
Jeg havde også en tudedag på 2, 3 og 4 dagen – Det var ikke fordi jeg var udmattet som sådan. Jeg tror mit kom af, at det var så tæt på at gå galt – Gilbert kom ud meget brutalt fordi det skulle gå så stærkt og træk ikke vejret 🙁
Jeg blev pludselig klar over hvor kritisk det havde været, da overlægerne kom op på barselgangen for at sige at de var kede af ikke at have lyttet til min fornemmelse. Jeg havde for lidt fostervand og min moderkage fungerede ikke spor optimalt, så min stakkels dreng havde ikke fået nok at spise – Det satte mange tanker og følelser i gang.Jeg havde en kæmpe tudedag på 5. dagen efter fødslen..kunne slet ikke overskue noget som helst..
Maddox lå på neonatal i 10 dage hvor de bla. sagde at han muligvis havde fejl på hjernen osv, så det er jo meget naturligt at jeg var helt ulykkelig dengang.
Med Nolan havde jeg ikke nogen tudetur. Men kunne sikkert godt have haft brug for det 🙂
Jeg græd konstant den første uge, men især de første tre dage. Min datter blev også født med infektion og var på neonatal afd. de første 8 dage, så det er vel ikke så underligt…
Jeg fik den største tudetur ca 4 dage efter Lukas blev født. Det kom bare pludseligt, og lidt fordi hans far var taget hjem for at overnatte – bare den ene nat…Men det slog fuldstændigt benene væk under mig *G* Plus hele situationen, skulle vænne mig til at være “mor” nu….og der lå et barn og var afhængig af mig – det krævede lige lidt tilvæning ^^;
@Rikke91 wrote:
@christinav wrote:
hvor går grænsen mellem 4. dags tudetur og fødselsdepression ?
ville være rart at vide , for tror jeg bliver en af dem der får det rigtig hårdt de første uger efter fødslen ..– hvorfor skulle du få det svært de første uger, hvis jeg må spørge? 🙂
har bare meget nemt ved at blive helt stresset op og specielt når der sker noget nyt, og et lille barn er en kæmpe forvandling i ens liv 🙂
jeg husker især min tudetur efter nummer 2
jeg havde så ondt af den store som kun var 4 og nu måtte dele mor og far med den lille ny.
derudover havde babyen også guksot og jeg syntes bare alt var trist.@christinav wrote:
hvor går grænsen mellem 4. dags tudetur og fødselsdepression ?
ville være rart at vide , for tror jeg bliver en af dem der får det rigtig hårdt de første uger efter fødslen ..Tudedagen er som regel overstået på overskuelig tidsrum.
En fødselsdepression er noget mere vedvarende.
hmm nej jeg mener bestemt ikke jeg har haft en tudedag med dem..
men kan den godt være forsinket for så tror jeg da godt nok at jeg har fået for alle 4 unger idag..
Jeg havde den største tudetur på 3. dagen.
Hjalte skulle i lysbehandling og selvom det er ufarligt, var det simpelthen så hårdt at se min lille bitte baby ligger dér, i en kæmpestor kuvøse, helt nøgen med store briller på. Han sov dejligt, men jeg syntes det var så hårdt at jeg i to dage ikke kunne holde ham i armene, med undtagelse af når han skulle ligges til mit bryst ved sondemåltiderne 🙁
Samtidig havde jeg en millard efterveer og havde stort set ikke sovet i 3 døgn.
Og så fik jeg pludselig helt vildt dårlig samvittighed over at have født ham 6 uger før tid, jeg græd over alt den dag og fandt frem til alle mulige grunde til at det var min skyld at jeg havde født for tidligt 🙁
Det var ikke en sjov dag, men det hjalp af få tudet 🙂
Jeg havde ikke noget, før 1½ ugeefter… også græd jeg også for alt i en hel uge….
det var den her gang, men JK var der intet…tror også bare jeg græd fordi jeg var træt… jeg havde JK hjemme på ferie, og synes bare det var hårdt….
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.