Ja, som nogle af jer nok kan huske har jeg ikke set skyggen af min mens siden den 25. januar. Fik taget blodprøve hos lægen den 22. marts, hvor hcg var – som forventet – så lavt som det kunne være. Havde heller ingen symptomer på en graviditet, men var nu rart med en afklaring.
På mandag har jeg så en tid ved lægen igen. Der vil det være 14 uger siden, at jeg sidst har haft mens. Regner med at jeg skal have en gu og have taget en blodprøve. Bliver rart at få be- eller afkræftet om der skulle være noget galt. Det er frustrerende at gå uvidende. Jeg har nemlig aldrig haft uregelmæssig mens.
Ved ikke, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Trænger bare lige til at hælde vand ud af ørene. Der er nemlig ingen der ved vi prøver at lave en bebs.