usædvanligt JM besøg

Hjemme igen efter et lidt usædvanligt JM besøg… plejer jo at synes at mine JM besøg er vældig kedelige, og mest af alt består af “goddag, alt ser fint ud, vi ses”, men idag skulle dog vise sig at være lidt anderledes…

Jeg har tid 9.40 og kommer styrtende ind i venteværelset på klokkeslettet, vildt forpustet efter min jagt på en P-plads og den halv marathon af trapper der er op til JM konsultationen… Spild af god vejrtrækning! kl. 10 sidder jeg stadig og venter og hende der skal ind efter mig er ankommet. Pludselig går døren op og mit navn bliver kaldt, YES, endelig… efter 20 min i det sauna varme venteværelse var det endelig blevet min tur… og så ikke alligevel. I mit forsøg på at få foden ind på JM kontor bliver jeg stoppet, JM vil gerne bruge lidt ekstra tid på mig, og spørger om det derfor er okay at hende den næste kommer ind før mig…
Med den fineste facade og blideste smil hører jeg mig selv sige, “selvfølgelig”. Den anden gravide smiler til mig og udbryder et lille “undskyld” da hun paserer mig, og jeg smiler pænt tilbage og forsikrer hende om at det da er helt okay… alt i mens der kører billeder i mit hovede af at jeg kaster hende ud igennem vinduet… smil Nynne, smil!

Nå men mig tilbage i saunaen og de 4 år gamle dame blade, der efterhånden kun indholder halve artikler… skønt. Efter 10 min indtræder en pludselig panik… Jeg har glemt urinprøve!! shit shit shit, jeg glemte den jo også sidste gang. Desperat griber jeg fat i min taske og gennem roder den fra a-z… kan man mon lave en urinprøve i et gammel (dog ubrugt) kondom… eller hvad med min kuglepen… hvis jeg skiller den ad og piller alle delene inden i ud!? Ej, det går nok ikke. Mit blik falder så istedet på min medbragte vandflaske… tænke tænke tænke…. jo, det må kunne lade sig gøre! Skynder mig ud på toilettet, hælder det resterende vand ud af vandflasken og opdager næste problem… hvordan skal jeg dog ramme ned i flasken!? Jeg opdager at der står noget engangsbægrer på en hylde over toilettet, YES, jeg kan da tisse ned i bægret, og så hælde det ned i flasken… ja, tror faktisk at der går op imod et helt minut før det går op for mig at jeg da selvfølgelig bare tisser i bægret og afleverer det… Flot Nynne! Jeg fylder pænt bægret og stiller det på kantan af vasken mens jeg lige retter tøjet til… og upti vupti, kæmpevommen får skubbet til bægret som nu ligger nede i vasken, tomt! hmm… nu kører det da virkelig. smil Nynne,smil!

Nå men får presset et par dråber i et nyt bæger og lister den med ind i saunaen… Heldigvis går der ikke længe før det er min tur (for anden gang), og denne gang får jeg rent faktisk lov at komme ind… Hilser på Jm og en JM-studerende, meget hyggeligt at give hånd med højre og så lige stikke dem en urinprøve med venstre, så har man ligesom fået sagt ordenlig goddag.
Min JM er glad for at snakke, rigtig glad for at snakke og lad os bare sige overdrevet glad for at snakke, for efter 30 min er vi ikke nået længere end at det er blevet målt BT, som i øvrigt var helt fint. Ved ikke hvorfor JM altid skal fortælle mig tallene for mit BT og så sidde og kigge på mig som om det skulle sige mig en hel masse… for hun kunne have byttet om på samtlige tal og stadig bildt mig ind at alt var ok… det siger mig ikke det fjerneste, jeg venter bare på at hører afslutningen af sætningen som oftest er noget i retning med “så det er jo fint”, den del er det eneste som siger mig noget… tallene er vollapyk!

Endelig når vi til det hvor tingene bliver lidt sjove…. Hvalen skal på briksen! Jm starter med at trykke, mærke og rykke lidt frem og tilbage… hun ser noget mærkelig ud i hovedet og tager sig ekstra god tid, så jeg er jo godt klar over at helt ok er det nok ikke, men eftersom hun giver JM-studerende lov til at mærke lidt også inden hun siger noget, går jeg da ud fra at det ikke er alarmerende og styrer derfor min lyst til at spørge… Ligge bare og kig ger og smiler pænt til dem begge, mens jeg venter på at det er min tur til at vide hvad der sker. Den JM-studerende ser mere og mere forvirret ud og kigger nærmest helt forskrækket på min JM. De står lidt og kigger på hinanden, og behøver jeg at fortælle at min nysgerrighed ikke ligefrem blev mindre!? Langt om længe åbner den JM-studerende munden, men hendes ord var ikke mindre forvirrende end hendes ansigtsudtryk… men hun får da fremstammet et ” jeg kan ikke få det til at passe”, og stilheden bliver igen larmende. De begynder at snakke lidt frem og tilbage i JM fagtermer… jeg er lost… don’t mind me, det er bare min vom i ævler om!
JM spørger om det ikke var imorgen at jeg skulle til kontrol scanning, for såville hun ikke gøre videre nu… nå nå tænker jeg bare, så var det nok ikke vigtigt alligevel. Hjertelyden finder de med det samme, og de får målt SF-mål… Hjertelyden var by the way helt perfekt!

Ned fra briksen og over i stolene igen… Jm forklarer så hvad de undrer sig over… Bebsen ligger helt mærkeligt, for normalt er hovedet oppe, nede ellers også ligger bebsen på tværs… men min bebs ligger skråt hen over det hele (lidt svært at forklarer) og i en akavet stilling… Hvis bebsen selv retter sig vil den højest sandsyndligt gøre det så numsen kommer nedad, men hun var lidt i tvivl om den kunne rette sig, hun var nemlig i tvivl om bebsen sidder fast/klemt på en eller anden måde, men det ville scanningen vise imorgen. Det kan også være noget så harmløst som at jeg har MEGET fostervand og bebsen bare har fundet en lidt sær favorit stilling. Det var svært at vurdere bebsens størrelse, JM studerndes bud er 2300gr og JM bud er 2500 gr… men det vil scaningen også vise imorgen… SHIT for en kæmpe baby!

Min JM spurgte ind til hvordan jeg havde det med fødslen og sådan… og her troede jeg så at jeg skulle vælte dem begge bagover at grin, når jeg fortalte min lille hemmelighed, men nej. Jeg sidder lidt forvirrende og prøver at forklare at jeg har en fornemmelse af at fødslen ikke er ret langt væk, jeg har svært ved at forklare det, men det føles som om min krop (navnligt mit bækken) er ved at forberede sig, men det er jo bare en fornemmelse jeg har… Det var så her jeg forventede voldsomt latter udbrud, men nej… 2 voksne mennesker sidder i deres ramme alvor og siger at det passer nok meget godt så… HVAD!?!? Jeg går og tror at jeg er tosset, men så sidder min JM gud hjælpe mig og siger at der er nogle flergangs fødende som kan mærke på deres krop når fødslen nærmer sig, og den JM-studerende sidder bare og nikker og tilføjer så lige at de kvinder oftest har ret i deres fornemmelser. Og min JM mener da heller ikke at det er utænkeligt at min krop gør sig klar, da min livmoderhals jo begyndte at modne sig for længe siden… Så jeg er altså ikke helt sindsyg alligevel. HE HE
Vi blev dog enige om at aftalen stadig hedder efter 34+0, for der vil bebsen klarer sig væsentlig bedre, og specielt med den kampvægt! Den er så stor at JM ikke helt tror på at jeg har oplyst den rigtige termin…ha ha, men terminen blev jo sat efter NF scanningen… så har bebsen bare haft voldsom fart på siden!!

På vej mod bilen taler jeg i tlf med min mor, fortæller hende om hele besøget. Hun slår fast med det samme, at hvis den lille ender med rumen nedad, så skal jeg da bede om kejsersnit… ARGH, kejsersnit… mit livs største frygt!!! Men ja, dagens spørgsmål til mig selv må jo nok være hvad frygter jeg mest sædefødsel eller kejsersnit?? hmm,må vidst lige i tænkeboks. Men hvis nu at scanningen imorgen viser det JM frygter, nemlig at bebsen sidder fastklemt, så har jeg ikke rigtig noget valg… så bliver det kejsersnit, og det bliver ikke først om 2 uger! Er ikke nervøs eller urolig nu, bare mere spændt på hvad scanningen viser imorgen!

Og selvfølgelig skal dagens tur til JM ende med at jeg taber bilnøglen ind under bilen, da jeg i bedste hvalros stil møver mig ned efter nøglen får jeg hældt samtligt indhold af min skulder taske ud over hele parkeringspladsen… Efter at have underholdt de forbipasserende med posering som strandet hval, i et håbløst forsøg på at samle mine ting sammen, får jeg endelig rejst mig og sat nøglen i døren, og i det jeg skal til at åbne døren kommer et kæmpe vindstød og min kjole med ekstra stor vidde flyver op om ørene på mig, efter et par fovildede armsvingninger får jeg kjolen ned i normal højde og poserer i bedste marilyn monroe stil indtil vinden har lagt sig… Hurtigt ind i bilen, solbrillerne på, speederen i bund… smil Nynne, smil!!