Venindes mand nægter at tage med til fødsel

Som min moar altid har sagt…
Ved de “Sure” ting med børn eller de mindre sjove ting….

: Hvis man vil dyrke sporten… Må man også ta´ pokalerne med!!!

Var med fuldt ud ved lukas fødsel.. en super oplevelse..selv om jeg godt nok blev lidt skidtmas..pågrund af mangel på personale den morgen, og der var fire andre fødsler.. var der kun jordmoren og en sygplejeske..og så lille mig..(var rigtig lille den dag) skulle holde Vibeke i hånden og syntes det var synd for hende at hun havde så mange smerter, dem ville jeg gerne have taget for hende… og pludselig stod jeg med min egen lille dreng i armene..ubeskrivelig følelse…øv har kun oplevet det engang:-) den oplevelse vil jeg gerne have igen..

@Marieta wrote:

jeg synes det ok hvis han ikke er til hjælp derinde alligevel.. jeg vil også helst hvis min mand tager med ind til “vores” fødsel, men det er selvf helt op til ham selv, men jeg ved han ikke vil gå glip af det, så ingen problem der!! 🙂

Får du ikke C til at forklare M hvor vigtigt det er at være der? Kan være han skal høre en “ligemands” synspunkt 😉

Jeg kan ikk se hvorfor han ikk skal have lov at sige fra…!
Hvis han virkelig ikk har lyst til at komme med af den ene eller den anden årsag, så er der jo stensikkert en grund til det! Måske kan han ikk klare tanken om at sidde og se hans elskede have ondt, og ikk kunne gøre noget for at hjælpe hende! jamen hvorfor skal han så med!?!?!?!

Hendes mor kan da helt sikkert klare det lige så godt som kæresten…

Han har jo ikk valgt kæresten og barnet fra – bare fødslen… 😉

@lattie wrote:

-Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det argument at “har han været med til det sjove, må han også tage det sure”… Det er nu engang et faktum at der skal en mand og en kvinde til at producere et barn, men leveringen er noget kvinden klarer. -Det er jo trods alt også en ret ny tanke at farmand pine-død SKAL deltage i fødslen. Jeg mener desuden ikke der er noget der hedder “vores fødsel”, det er kvinden der føder, -sådan er det. Godtnok lever vi i disse “ligestillings-tider” men der er jo forskelle som vi hverken kan eller skal ignorere eller overse.
Jeg kunne aldrig forestille mig at tvinge min mand til at deltage i fødslen af vores børn hvis han ikke ønskede det. Min mand deltog hele vejen igennem kaspers fødsel fordi han gerne ville, -men jeg må indrømme at jeg i bagkundskabens lys hellere havde været fri. Han støttede mig selvfølgeligt alt hvad han kunne, og besvimede ikke eller var til besvær, men alligevel følte jeg det som en ekstra belastning at skulle overskue og rumme ham og hans følelser også under forløbet.
-Så her får manden ikke lov til at deltage i kommende fødsler, -om han vil eller ej.
-uha, 😉 jeg er en tøs

Jeg forstår dig godt, men en fødsel er jo netop ikke “det sure”- jo bevares det gør ondt og alt det der, men der er da ikke nogen mere fantastisk følelse i hele verden end at blive forælder og at se sit ban første gang?

Min kæreste har også holdt sig i den “øvre ende” da jeg synes det er ret grænseoverskridende at han skulle stå og glo lige op i mig 😳
Men jeg kan uden tvivl i stemmen sige at han under ingen omstændigheder ville have undværet de fødsler- og at se ham stå der med vores barn efter fødslen har bare været SÅ fantastisk.

Vi havde også snakket om at han ikke ville klippe navlestreng, men han fik da alligevel gjort det på Patrick, for det var bare noget der faldt naturligt at gøre da de spurgte ham- og så synes jeg der er noget smukt og symbolsk ved at far hjælper med at gøre barnet fri af moderen, og gør det til begges barn.

Jeg kunne IKKE have min mor med, hun kan simpelthen ikke bære at jeg har så ondt. Hun har været med på sidelinjen alle gange, men ikke overværet en eneste af fødslerne, og har også efterfølgende sagt at det var hun glad for! (Jeg er også en pivskid når jeg føder.. hi hi)

Jeg ville heller ikke kunne “tvinge” en mand til at deltage, stiller mig bare lidt uforstående overfor hvorfor han ikke skulle ønske at være med?

@shviid wrote:

@lattie wrote:

-Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det argument at “har han været med til det sjove, må han også tage det sure”…

hvis det er det jeg skrev du hentyder til (kan ikke huske om der er andre der også har brugt den sammenhæng i deres indlæg), så skrev jeg det grove, og ikke det sure…

Jeg var hunderæd for at føde (efter første fødsel, hvor fødslen var lidt et traume for mig), og ja, jeg har selv valgt at blive gravid, men vi var altså også to til at blive enige om det! Og ikke mindst to til at ‘udføre’ det! På det grundlag synes jeg også at manden er en del af det, også af fødslen.
Selvfølgelig kan man ikke tvinge manden til at tage med, for hvis han er med under tvang, så er han nok endnu mere til besvær, og tvær! Men han skal da i hvert fald vide hvad jeg mener om ikke at ville støtte mig i den situation…

På mange måder er det at have sin mor med jo også en helt anden situation, for hun har jo selv gennemgået det, og ved hvordan hun har det! Hvis jeg ikke havde haft min mor med til første fødsel er jeg ikke sikker på hun havde været med her anden gang, hvor det var planlagt – men fortryder det på ingen måde, så selvom manden ikke vil med, er jeg sikker på hun nok skal få støtte af sin mor i situationen…

-Jeg hentyder ikke til nogen bestemt, bare en gængs holdning jeg ikke deler.

@spender wrote:

@lattie wrote:

@shviid wrote:

@lattie wrote:

-Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det argument at “har han været med til det sjove, må han også tage det sure”…

hvis det er det jeg skrev du hentyder til (kan ikke huske om der er andre der også har brugt den sammenhæng i deres indlæg), så skrev jeg det grove, og ikke det sure…

Jeg var hunderæd for at føde (efter første fødsel, hvor fødslen var lidt et traume for mig), og ja, jeg har selv valgt at blive gravid, men vi var altså også to til at blive enige om det! Og ikke mindst to til at ‘udføre’ det! På det grundlag synes jeg også at manden er en del af det, også af fødslen.
Selvfølgelig kan man ikke tvinge manden til at tage med, for hvis han er med under tvang, så er han nok endnu mere til besvær, og tvær! Men han skal da i hvert fald vide hvad jeg mener om ikke at ville støtte mig i den situation…

På mange måder er det at have sin mor med jo også en helt anden situation, for hun har jo selv gennemgået det, og ved hvordan hun har det! Hvis jeg ikke havde haft min mor med til første fødsel er jeg ikke sikker på hun havde været med her anden gang, hvor det var planlagt – men fortryder det på ingen måde, så selvom manden ikke vil med, er jeg sikker på hun nok skal få støtte af sin mor i situationen…

-Jeg hentyder ikke til nogen bestemt, bare en gængs holdning jeg ikke deler.

og det har du lov til 😀 Vi skal alle have lov at være her.

Tark tark søde Spender! -gg-
Nej, seriøst nu… Ikke for at dreje denne debat over på andre emner, men der er ingen grund til at føle sig angrebet over andres indlæg. Hvis det var en enkelt persons holdning jeg anfægtede, ville jeg have skrevet indlægget direkte henvendt til vedkommende.