Først og fremmest synes jeg at I skal bo sammen før I tager sådan en stor beslutning.

I skal prøve at leve sammen og se om I kan få en hverdag til at fungere, om I kan blive enige om den daglige husførelse og om I overhovedet kan holde hinanden ud 24 timer i døgnet. 😉

Det er også vigtigt at I prøver hvordan det er at få økonomien til at hænge sammen, så I kan se hvor mange penge I reelt har til rådighed hver måned, når I skal klare Jer selv.
Først da kan I begynde at regne på om I egentligt har råd til at få en ekstra lille beboer på budgettet.
Børn koster ikke ret meget i starten, men senere kommer der institution osv., som der skal være penge til.

Udover det, så vil jeg råde dig til at tage en uddannelse før du får børn, man kan godt uddanne sig imens man har børn, men det giver nogle begrænsninger, i hvert fald hvis du skulle være så uheldig at blive enlig mor på et tidspunkt.
Jeg ville ønske at jeg havde taget en uddannelse inden jeg fik børn, for lige nu er mine muligheder meget begrænsede for at tage en uddannelse, men mange vil nok være uenig med mig, så det er dit valg.
Synes bare at det er godt at tænke over inden man pludselig står i det 😉

Tilsidst vil jeg sige at det er vigtigt at I begge meget gerne vil have et barn, så jeg synes du skal tage en seriøs snak med din kæreste om at få et barn(hvis det er det du beslutter du gerne vil), så I begge er klar over hvad det indebærer.
Et barn er en stor beslutning synes jeg, og et stort ansvar 😀

Held og lykke med beslutningen!

Jeg har næsten lige fået en kirurgisk abort.

Jeg havde det meget skidt op til aborten, men bagefter var jeg utroligt lettet, for jeg vidste at det var den rigtige beslutning jeg havde taget.

Mht selve aborten:
Personalet på operationsstuen var meget søde og venlige og fik mig til at føle mig nogenlunde godt tilpas.
Da jeg vågnede fra narkosen, havde jeg kun lidt ondt i underlivet, en sygeplejerske kom med nogle panodil og resten af dagen mærkede jeg kun en svag murren.
Jeg blødte ikke ret meget, lidt mindre end jeg plejer ved mens.
Jeg var meget dårlig pga narkosen, kvalme, svimmelhed og generelt utilpas, så jeg slappede af og sov i nogle timer da jeg kom hjem.

I en uge efter blødte jeg moderat(mindre en ved mens), og har haft lidt ondt, men ikke nok til at tage panodil, så det var ikke ret meget.

Psykisk har jeg det godt nu, jeg er glad for at det er overstået og det var slet ikke så slemt som jeg troede.

Jeg håber at du kommer godt igennem det, og jeg synes det er rigtig godt at du har din kæreste med, så du ikke skal være alene med det.