Abort i morgen. (Opdate)

Jeg har ikke prøvet det.

Men vil bare ønske dig alt muligt held og lykke, og samtidig sige til dig at jeg synes at det er en meget flot og moden beslutning du har taget. Især hvis omstændighederne ikkelige er de bedste for dig/jer.

Og det er godt at du har en kæreste der støtter op omkring dig.

Held og lykke med det hele 🙂

Hej.

Da jeg var 17 fik jeg foretaget en abort. Var 8 uger henne, men det var ikke med den rigtige fyr, og det var absolut ikke planlagt.

Jeg havde været meget i tvivl om det nu var den rigtige beslutning.

Jeg husker at jeg vågnede da jeg blev kørt ind på opvågningsstuen (hvor der lå andre, og det var ikke særlig fedt, når man ønsker at være alene!) jeg græd allerede inden jeg var ordentlig vågen.. Og jeg var ikke helt klar over hvorfor jeg egentlig græd. Jeg synes det var en af de værste oplevelser i mit liv. Smerter havde jeg ikke ret mange af,og jeg blødte næsten ikke… men det er enormt hårdt psykisk syntes jeg. Jeg følte mig enormt tom indeni. Og meget tom i min mave (livmoder?).. Jeg var ked af det i lang tid og havde det træls..

I dag er jeg glad for jeg tog den beslutning. Jeg er gravid nu med mit første barn, og jeg føler at det er det rigtige tidspunkt med den rigtige.

Det vigtigste er at du er sikker på din beslutning, og at du er klar over at du har brug for en god kæreste/veninde som kan støtte dig.. Jeg kan stadig tænke tilbage på det og få et stik i maven.. Det var virkelig hårdt!

Knus!

Har desværre prøvet det.. Men det var efter 13 uge da vi opdage at fosteret var gået til..

De var utrolige søde ude på sygehuset og fortalte alt hvad der skulle ske og hvad der sker bag efter.. Min mand var hos mig hele tiden.
Jeg var hurtig meget klar i hovedet efter bedøvelsen så jeg vågnede på vej til opvågningstuen og var frisk til at tage hjem. fik jeg dog ikke lov til, da de ville have jeg lige ventede lidt og så skal man på toilettet og tjekke man ikke styrt bløder. Alt var fint så var hjemme 1 ½ time efter jeg var kommet..

Jeg er meget stædig, så jeg lod mig ikke føle noget som helst mens vi var der ude.. sad og jokede med min mand så han ikke begyndte at tænke for meget over det.. Men da vi kom hjem satte vi os i sofaen og snakkede om det..

Jeg blødte ikke ret meget og havde ikke smerter i starten.. 6 dage efter fik jeg kanon smerter og måtte på sygehuset.. der havde samlet sig meget blod i den ene æggestok og jeg fik piller der fik livmoderen til at stramme sig..

Selve indgrebet er ikke slemt, men du slipper ikke for følelserne. Man får en masse følelser som man ikke rigtig kan sætte ord på, efter min mening.

nu var min abort jo ikke selv-valgt, og det værste var faktisk at ligge ved siden af de andre (nogle græder efter de har været bedøvet, fryser og har det dårligt) og høre på dem som selv havde valgt det.. Du må ikke tror jeg er i mod din abort, men da jeg lå der var det irriterende at høre på de andre, nu når dette var vores ønskebarn..

Det er dejligt at høre at kæresten tager med derud og husk at bruge ham når du har brug for det.. Det er den bedste støtte du kan få.. Det skal nok gå alt sammen

De bedste tanker herfra

Jeg har ikk fået en kirugisk abort, men fik en udskrabning for nogen år siden… Det er vist egenlig det samme..
Men Jeg sys det værste var ventetiden på at skulle ind også da jeg vågnede..
Da de vækkede mig på vej ind til opvågningsstuen begyndte jeg at græde, ved ikk helt hvorfor. Barnet havde jo været død i et stykke tid.
Jeg havde ikk så ondt, og stoppede med at bløde to dage efter pga jeg begyndte på p-piller samme aften. Efter et par dage vågnede jeg og havde meget ondt og da jeg stod op løb blodet ned af mine ben og ude på toilettet kom der en stor klump gammel blod ud. Fik at vide det var pga jeg tog p-piller. men smerterne stoppede allerede igen om aftenen. Og derefter blødte jeg ikk igen før jeg skulle have min mens..
Men flot at i har valgt hva der er rigtig for jer lige nu

Ej, det er jeg rigtig glad for at høre. Godt, at det gik problemfrit og endnu engang thumbs up til dig … 🙂