Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
vi skal have suppe og flutes igen i dag ( rester fra igår ) dejligt nemt når vi rydder op og gør rent og flytter om 😀 og så er det nadias livret
har 4 ting der er lidt ud over det sædvanlige som helt sikkert er på ønskesedlen til vores nr to ( hvis det da nogensinde bliver til noget)
– gavekort tl protrættegning af mamalisious
– digital fotoramme
-gavekort til fotocare til mdr. billede ( måske mere barselsgave )
– billederamme til 12 billeder ( mdr billeder fra fotocare )nadia stoppede af egen vilje da hun ar 2 1/2. Hun plagede om at få lov at komme i børnehave. Hvor hun så fik at vide at man først kunne kommei børnehave når man ikke brugte sut, ble og middagssøv. regnede med at det kunne lukke munde på hende men ugen efter afleverede vi hendes sutter, hun havde smidt bleen og nægtede at sove til middag. ( og så havde vi et problem for hun var jo ikke gammel nok til at kommei børnehave )
har knoklet hele dagen med rengøring, så her står den på toast i dag og ananas. Er segne færdig 😐
manden har stået og lavet hakkebøffer med løg og kartofler, men nadia og jeg er lige kommet hjem fra fødselsdag og er bestemt ikke sultne
@Naddi wrote:
Jeg vil lige sige at jeg ret faktisk også har et ganske godt kendtskab til en lignende historie.
bare fordi vi sidder en masse mødre her, og har vores fulde fornuft tilbage er det jo ikke sådan at hale DK’s kvindlige befolkning er sådan.
Nogle kvinder er, ligesom nogle mænd, så besidderiske at de vil gøre alt for at få det de vil have. For os kvinder drejer det sig tit om vores børn. Nogle kvinder vil lyge, bedrage og køre psykisk spil på deres egne børn for at få ødelagt forholdet til deres far, hendes tidligere kæreste/mand.
Den her far har også valgt at give drengen fred, netop fordi moderen kører psykisk terror på drengen, og leger med hans følelser hvis han har kontakt til sit barn. Faren har altså gjort det for at skåne drengen for hans mors sygeligheder. For så længe faren holder sig væk er han nogen lunde sikker på at drengen har et roligt hjem. En sag vil kunne tage flere år, og det ønsker han simpelthen ikke at udsætte sit eget barn for. Han må i stedet stole på at drengen selv en dag kan se hvad hans mor gør, og giver plads til sin far af egen fri vilje..
Det er dybt forfærdelig, men det er netop sådan vi føler det foregår i vores tilfælde. Tak fordi du hjælper med at sætte ord på. 😉 engang imellem kan det godt være svært at forklare noget som har så mange føelser involveret.
@malenenæstved wrote:
Jonna83 jeg kan sagtes se at i har kæmpet. og kan sagtens følge dine argumenter. Jeg er bare uenig i at det bedste er at blive væk. For det tror jeg virkelig ikke det er.
Respektere din holdning.
Det er også den holdning jeg har haft hele vejen igennem kampen men på et tidspunkt blev det bare for meget. Og tror man skal kende sagen og alle beskyldninger, anklager, udtaleser osv. for at kunne se roden, og nå til at barnets tarv ikke altid er hvad man i første omgang mente den var.@Kallie wrote:
var lige det jeg håbede i havde haft mulighed for at sige til hende… håber virkelig for jer at hun kan se hvad der er foregået når hun blir ældre og flytter for sig selv…
/kallie
tak Kallie. håber vi også på for vi savner hende virkeligt. Og kunne rigtig godt tænke os at følge med i hendes liv, hvilket ikke er muligt imens hun ikke er myndig og moderne har forældremyndigheden( hvilket automatisk blev tildelt moderne da hun blev født for næsten 12 år siden)
kan se det kom en del flere svar imens jeg skrev min roman. Kan sagtens forstå det fra begge sider.
Men det skal jo også ses i det lys af at datteren igennem næsten 12 år er blevet præget med ( fra modersns side)at når hun ikke så sin far var det ham der svigtede, selv om det var moderne der stak en kæp i hjulet. Altså M får ikke udlevert sin datter når han kommer for at hente hende fordi modern har valgt ikke at være på adressen, blev til at hendes far aldrig dukkede for at hente hende. Det er sket op til flere gange. Dermed har datteren allrede været udsat for utallige svigt fra hendes far( uforskyldt) og der vil helt sikkert komme mange flere hvis forholdet fortsatte. Hvad er så bedst at svigte en’ gang hvor der er mulighed for at forklare, eller måske 20 gange hvor det ikke er muligt med en forklaring?
Og jo man kan få fogden til at hjælpe. Hvis de er på adressen, det er aftalt/anmeldt inden. Du får jo ikke fogden ud bare ved at ringe når du står der og der ikke bliver åbnet. Og moderen har altid sørget for at der ikke er to gange efter hinanden hun ikke har udleveret eller været hjemme. Desuden har hun i amtet påstået at M ikke kommer til tiden udebliver osv. selv om det kun er sket 1 gang på næsten 12 år at bilen brød sammen på vej derned, ellers har han troligt siddet og ventet ca en halv time på at klokken blev så mange at han måtte hente hende, hvilket skulle værepå slaget. 2 min før blev der ikke åbnet og 2 min efter var det for sent. Det er rigtig svært at modbevise og beror på hvem de tror mest på. desværrejeg tror hvis i havde stået i det og havde alle aspekter så havede i set anderledes på det. det er en meget ulige kamp hvor moderne har alt magt. + at det skader både os og hende. Pigen er meget ustabil og påvirket af hendes mors brud og skænderier med fædrene til hendes børn. (3 børn og 3 fædre som alle kæmper eller har kæmpet hårdt) I mellem de skænderier har datteren fået et forhold som gør at hun mener at hun skal beskytte hendes mor og hendes andre søskende og i samråd med nogle pædagoger vi har snakket med. Blev vi eninge om at “svigtet” fra hendes far vil være mere skånsomt end at hun skulle “svigte” det hun havde bygget op, i forhold til at hun har boet sammen med sin mor i næsten 12 år og aldrig har boet sammen med sin far.
Desuden fortalte vi hende sidste gang det lykkedes os at få hende op at vi elskede hende og at der altid er plads til hende heroppe, hun fik en seddel med hjem med vores tlf nr og adresse som vi bad hende om at gemme til hvis hun fik brug for det, og derudover snakkede vi med hende om hvordan hun synes det var at komme op, hvordan hun følte det når hun skulle hjemmefra, og forklarede hedne at det gjorde ondt på os, på nadia og at vi også var klar over at det gjorde ondt på hende og hendes mor når de skulle undvære hinanden. At VI ikke kunne klare skænderierne med hendes mor omkring hende og at vi vidtse at det også skabte skænderier dernede når hun bad om at komme op. og derfor i øjeblikket menet at det bedste for alle parter var hvis hun ikke skulle udsættes for at skulle vælge mellem mor eller far. Hun fik også at vide at hun altid måtte ringe uanset om hun ville snakke eller havde lyst til at se os, fordi så ville vi vide at det var fordi HUN havde et behov for at vi var der (så moderne ikke kunne sige at hun ikke gad have noget med os at gøre.) At vi så ved at hun bliver påvirket til at hade os må vi leve med og håbe på at hun kan se gennem sløret engang når hun bliver ældre.
Det har bestemt ikke været et nemt valg at træffe, men mener ikke at et barn for enhver pris skal bevare et aktivt forhold til begge forældre, det er ikke altid til barnets tarv.jeg vil godt prøve at skrive det lidt fra den anden side. M har en datter der fylder 12 her i feb. han har siden moderne flyttede meget uventet da pigen var 5 uger gl. kæmpet med at få lov til at se hende, men moderne respekterer amtets reoulationer. Det øjeblik er hun sukkersød for at opnå noget og det næste øjeblik hagler det ned med beskylninger og ord omkring at M ikke gider sin datter, han er en dårlig far osv. osv. M har altid gjort som amtet og hun har forlangt alligevel har det ikke fungeret. <vi har flere gange sanakket om at søge forældremyndigheden men ved også at datteren har flyttet meget rundt mellem børnehaver, skoler, venner, hjem og skiftende fædre hele sit liv. Derfor synes vi det ville være synd at rive hende op fra hele hendes hverdag for at efterkomme M's behov. Da samværet med hans datter eller rettere forbindelsen til modene begyndte at påvirke vores forhold, hviket det gjorde da M skulle bruge 5 timers transporttid på at forsøge at hente hende uden at finde hende derhjemme, og beskyldningern begyndte at vende sig imod mig også. Der valgte M at nu måtte han give op for at Nadia lige pludselig ikke havde begge forældre.
Der er mange flere aspekter i sagen self. Men ha rfulgt den på tætteste hold i 11 år, så har været med hele vejen og kan mærke at bare det at sidde og skrive om det bliver jeg så gal.
Vores håb er at når hun forhåbentlig bliver fornuftig nok kontakter hun selv M, men er også godt klar om at det ikke bliver med hjælp fra moderen og at hun blier påvirket meget negativt hjemmefra.
