Hvor er det spændende at læse om jeres fødsler.
Jeg vil forsøge, men ved ikke hvor godt det kommer til at hænge sammen. Jeg havde veer i 24 timer og tilsidst havde jeg knap nok styr over tid og sted. Det hele flød nærmest sammen.

Jeg havde haft plukveer hele dagen, men det blev ikke rigtigt til mere end det. Troede jeg… For om aftenen, mens vi sad og så finalen i scenen er din kom de rigtige veer.. Jeg kan huske at jeg havde glædet mig sådan til at se det program, for Simone skulle i finalen og jeg var virkeligt fascineret af den lille pige med den store stemme !

Nå, men veerne blev jo efterhånden stærkere og stærkere.Klokken ca. 22.00 ringede jeg så op på fødegangen og meldte vores ankomst. Derefter gik jeg ud for at tage et brusebad, da jeg regnede med det ville dulme smerterne.
Klokken nåede at blive 1.00 før vi ankom til Hjørring sygehus og da havde jeg kun åbnet mig 2-3 cm., men havde meget ondt. Jeg blev så kørt op på en stue på barselsgangen, da der ikke rigtigt skete mere og fik besked på at hvile mig lidt. Der lå jeg et par timer, inden jeg forlangte at komme op igen, for da var veerne meget stærke. Jeg kan huske en jordemoder sagde til mig, at det blev værre endnu… som om det ikke var slemt nok!
Da jeg igen kom op på fødegangen, mente de jeg skulle have noget (morfin ?) på det tidspunkt var jeg næsten villig til alt, men det resulterede desværre i at jeg kastede op ved siden af sengen…… hvor Jan sad…..ups!!

Det gik stadig meget langsomt, men gjorde forbandet ondt (undskyld til de gravide). Først klokken. ca. 17 næste eftermiddag skete der for alvor noget og igen først klokken 20.30 fik jeg presseveer. Da havde jeg fået en epiduralblokade p.g.a nattens mange smerter.
Lørdag klokken 21.04 havde jeg så født den dejligste pige på 51 cm. og 3500 g. Da jeg fik Julie op til brystet var alle smerterne glemt, bortset lige fra at jeg næsten var sprækket hele vejen, så jeg skulle syes med temmeligt mange sting.

Senere har jeg tænkt over, at det egentligt må have været lidt en “byrde” for dem, at have mig til at lægge deroppe så mange timer, men de mente ikke selv at jeg skulle sendes hjem p.g.a usædvanligt mange smerter.
Håber min næste fødsel bliver bare lidt lettere.
Nu håber jeg, at i kan finde rundt i det jeg har skrevet. Jeg har ihvertigfald forsøgt.