Du skal bruge følgende:
ca. 12 stk.
1 kg mel
50 g gær
5½ dl lunkent vand
75 g sukker
15 g salt
75 g blødt smør (eller margarine, som vi brugte)
2 æg
150 g solsikkekerner
4 revne gulerødder
Du skal gøre følgende:
Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt mel, sukker og salt og ælt det sammen. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen, og ælt det i 6-8 min til dejen er smidig (vi smed det i kenwood’en i et par min)
Lad dejen hæve på et melet bord med et klæde over i ca. en time.
Lav en fordybning i midten, og slå æggene ud i fordybningen.
Kom også solsikkekernerne og gulerødderne ned til æggene, fold dejen sammen til en stor bolle, og brug en kniv til at hakke dejen i småstykker med.
Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen – dejen skal være ujævn.
Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 12 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir, lad bruddene hæve i ca en time mere..
Bages i ca 15 min ved 220 grader (200 i en varmluftsovn)
Efterlad en kommentar