Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Navn: Melvin
Kælenavn: Plutten, Melvin-musse, Melvin-manse
Alder: 11 mdr.
Øjenfarve: blågrå med en lille smule grøn
Hårfarve: brunlig med lidt rødligt skær
Ynglingsmusik: Tommy Seebach 🙂 Og Ysabelle fra youtube
Ynglingslegetøj: biler og bolde
Livret: spaghetti med kødsovs
Bedste ven/veninde: mange gennem tiderne pt. måske nogle af dem fra vuggeren Markus, Sainap mf.Beskriv dit barn: Utrolig glad, udadvendt, smilende og social dreng. Også en dreng med stort D, ælsker biler og bolde, og alt der er lidt vildt. Han har dog også et ret heftigt temperament, og kan skrige fanden et øre af. Derudover er han yderst populær blandt pigerne, da han næsten flirter med alle han kan komme til – store som små.
hmm… kunne godt undre mig over, at trådstarter kun har lavet to indlæg plus, de manglende info om hvad der er gået forud…
Jo, jeg har fortrudt….
lidt, i hvrt fald.
Jeg ville så gerne, at Melvin skulle ha’ heddet Thormod efter min farfar. Og når jeg kigger på ham i dag, så ligner han bare fuldstændig en Thormod. Men kæresten kunne ikke lide navnet, og så måtte jeg jo gå på kompromi. Melvin er sødt nok. Det er specielt nok til mig, lidt cool, og ikke for kikset, men det er ikke min favorit, og passer ikke helt til ham (endnu da).
Hvis der er en ting, jeg har lært efter jeg selv er blevet forældre, så er det ikke at være fordømmende overfor andre forældre. Jeg tror, at hovedparten af de fleste forældre gør hvad de kan, for at være gode forældre, og de gør det efter bedste evne og efter de ressourcer, de har til rådighed.
Før i tiden kunne jeg virkelig se skævt til, hvis en mor gik fra sit grædende barn, eller glemte ting til barnet. I dag er jeg da heldigvis blevet det klogere.
Og ja, jeg gør det selv efter bedste evne og forudsætninger, og fejler da helt sikkert. Ville sgu gerne have både rent hjem og faste tidspunkter for alt, men det ligger sgu ikke rigtig til min natur, så jeg gør det så godt jeg kan, og fumler mig lidt frem. Det kræver jo tilvænning at være forældre. Jeg er først lige ved at lære det!
@tdals wrote:
Jeg ville ikke have det store problem med det.
Måske hun ikke har det så godt for tiden og har lidt brug for at være alene med sin søn. Det sidder jeg lidt og tænker.
Og om hun tager ham på cafe eller en tur ud i skoven eller vel i og for sig lige meget.
Kan måske følge dig i at du måske hvis det fortsætter selv begynder at savne de kæreste hvis det bliver oftere, men ikke I at I ikke bliver inviteret med. Du kunne jo evt invitere hende ud en dag uden ham og så høre om der er noget galt evt i jeres forhold sammen eller i hendes liv.
Hvor er du sød 🙂
Min svigermor har uden tvivl sine “issues”, men hun er nu som hun altid har været, hverken værre eller bedre. Mit forhold til hende er ikke ligefrem til at være på tomandshånd, men jeg kunne self ringe til hende og spørge hende, hvordan det går…
Har snakket med min kæreste omkring det, han giver mig ret – men siger desværre heller ikke “nej tak” til gratis cafémad. Jeg tror, at jeg vil invitere mig og Melvin med næste gang (ikke i dag, men højst tænkelig i næste uge), og så betale af fælles madkassen til det, det må da være rimelig.
Ja, jeg tænker også, at det må være for at få kvalitetstid med sin søn, jeg er vel sikkert også bare misundelig – det er sgu da inte hver uge jeg spiser på café, jeg tager bare de sure tjanser der hjemme [hmm… sorry, sure opstød!]
Hvis vi havde råd, ville jeg også gå ud og spise, og lade farmand passe manse derhjemme 🙂
Okay, indrømmet er nok lidt misundelig, men synes faktisk også godt, hun måtte gøre en større indsats for at se sit barnebarn, hun har ikke set ham i snart to måneder, og hun bor også her i KBH.
hmm… stadig misundelig
hehe – 7. august var min termindato
Er der nogen, som har nogle nyere billeder af deres august babyer…?
Jeg kan starte med at sætte ind af Melvin 9½ mdr. gammel.
Han er nu blevet 73 cm lang og vejer lige under 9 kilo. Vi har haft utrolig meget besvær med at få ham til at spise, og dermed også at få ham til at tage på i vægt. Efter han er startet i vuggestue, går det heldigvis lidt bedre. 🙂
jamen, hvis han møver sig frem på numsen, så kravler han jo også! Min sundhedsplejerske sagde, at man ikke behøvede at kravle på alle fire, for at kravle, det er lige så rigtigt, hvis man kravler på nummeren.
Vi har for i øvrigt haft det samme problem med Melvin, han kravler ikke endnu – kun baglæns/sidelæns, og møver sig en smule frem på rumpen, og han er alligevel en måned ældre end Casper. Der er jo ikke noget rigtig tidspunkt, de skal lære det på, og han har ikke været specielt interesseret i at kravle eller ligge på maven, førend han startede i vuggestue. Så mit råd ville være, at tage Casper med i legestue, og læg ham på maven, så han kan se på de andre børn. Du kan evt. presse under fødderne, og styrke hans arme med nogle armbøjninger (Oh, ja… dem til biceps og triceps :)), så han bliver stærkere til at holde sig oprejst, og komme fremad. Vi prøvede at lege trillebør med ham (råd fra sundhedsplejersken).
Håber det går, men husk satdigvæk på, at han tager det i sit eget tempo…
Melvin hedder Melvin, fordi I alle sammen herinde hjalp mig med at finde et navn til ham (dvs. i hvert fald næsten). Jeg vidste han skulle have et ualmindeligt navn, gerne engelsk, det måtte ikke være bibelsk og starte på S. Og så efter alle jeres mange gode bud, lykkes det mig at få en åbenbaring sent om natten, at han skulle hedde Melvin. Elmo er hans mellemnavn, er er egentlig bare for at binde fornavn sammen med efternavn, så der kom mere rytme i hele navnet. Han hedder Melvin Elmo Sjöblom-Sand.
Melvin [hehe]
Ej, det kan jo stort set være et hvilket som helst navn, I bege synes om. Jeg ved, at der er mangemix” par, som kalder deres sønner for Sebastian, fordi det udtales på næsten samme måde på engelsk og på dansk…
Med ellers hvad så med Romeo..??
😀 Desværre er han jo asperger, så det at skulle komme et helt andet sted hen, vil nok ikke lige være ham. Har tænkt på, at hvis vi fik hver vores lejlighed, at det så måske ville gå bedre…
