Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5318934
    Rachel
    314 Indlæg

    Fremadvendt eller bagudvendt barnestol?

    Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler at vælge bagudvendt stol så længe som muligt (indtil ca. 3 år), selv om der findes andre godkendte løsninger.

    Brug af sikkerhedssele og korrekt fastspænding af børn halverer risikoen for at blive dræbt eller komme til skade, hvis der sker en kollision.

    Risikoen reduceres yderligere i forhold til frontale kollisioner, hvis dit barn sidder i bagudvendt barnestol, dvs. med ryggen til kørselsretningen.

    Hvorfor er bagudvendt sikrere?
    Når barnet sidder bagudvendt, bliver kroppen og hovedet presset mod sæderyggen ved en frontal kollision. Kraften bliver derfor fordelt over en større flade, så belastningen på barnet bliver mindre. Hoved og nakke får lille eller ingen tilbagekastning.

    Fremadvendt barnestol
    I fremadvendt position, dvs. at barnet sidder og kigger i kørselsretningen, vil nakke og hoved få voldsom bevægelse fremad ved en frontal kollision.
    Hovedet på mindre børn er meget større og tungere i forhold til resten af kroppen end hos større børn og voksne. På et lille barn udgør hovedets vægt ca. 25 % af kropsvægten. Hos en voksen er det ca. 6 %.
    Derfor er risikoen for skade på hals/nakke og ryg ved en frontal kollision langt højere, når barnet sidder fremadvendt. Nakkemusklerne kan få en overstrækning med varige mén til følge, og barnet bliver presset hårdt mod selen og kan få indre skader. Barnet bliver også kastet kraftigt tilbage med ny belastning på nakken og hovedet.
    Muskulatur og knogler hos små børn er ikke stærke nok til at tåle de belastninger en frontal kollision indebærer. En frontal kollision er som regel meget kraftigere end andre typer kollisioner.

    Hvilken stol hvornår?
    Det mest almindelige vil være: Først bagudvendt løsning (babystol/barnestol). Derefter fremadvendt autostol, når pladsen bliver for trang. Til sidst en selepude. Tidspunktet for, hvornår barnet skal skifte udstyr, afhænger af barnets højde og vægt.

    Der findes stole, som kan bruges både bagudvendt og fremadvendt. Men prøv aldrig at montere en stol bagudvendt, hvis den ikke er beregnet til det. Tilsvarende må en stol, der kun er beregnet til bagudvendt montering, aldrig monteres fremadvendt. Læs brugsanvisningen og følg den nøje. Stolen skal spændes korrekt fast, eller mister den sin sikkerhedsmæssige effekt.

    Bøjede ben er ikke farligt
    Mange forældre vender barnet tidligt, fordi de mener, at barnet sidder ubehageligt med bøjede ben. Men børn tager ikke skade af at sidde med bøjede ben. Hvis I skal på en lang tur, så hold pauser med jævne mellemrum.

    kilde: sikkertrafik.dk

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Forummet 'Ungmors Tidligere XForum' er lukket for nye emner og svar.