Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5334135
    mlm
    546 Indlæg

    Fedtfattige pebernødder

    Der er ikke nogen egentlig standard for hvordan en pebernød skal være. De findes både med og uden peber, lyse eller mørke, og sågar også fedtrige eller fedtfattige.

    Her er to opskrifter, en på mørke og en på lyse pebernødder, som har et lavt indhold af fedtstof.

    Pebernødder fra Kaalund Kloster (stor portion)

    375 g brun farin

    500 g mel

    4 små æg

    1 spsk smør

    2 spsk stødt nellike

    1 tsk hjortetaksalt

    Alle ingredienserne æltes godt sammen, og formes til pebernødder på størrelse med en hasselnød. Lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ca. 8 minutter ved 200°C.

    Lyse pebernødder (lille portion)

    250 g hvedemel

    50 g olie uden smag

    100 g flormelis

    1 æg

    ½ tsk hjortetaksalt

    2-3 spsk letmælk

    Evt. kardemomme, kanel eller hvid peber

    Alle ingredienserne æltes godt sammen, og formes til pebernødder på størrelse med en hasselnød. Lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ca. 7 minutter ved 225°C.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Forummet 'Ungmors Tidligere XForum' er lukket for nye emner og svar.