Forvirret, ked og samtidig glad.

Tja så røg bomben idag fra min datters far. Hun skal være storesøster.
Tænk han allerede vil have et barn mere når han har travlt med druk, han hash o.s.v. Og ikke engang ser Ida særlig meget.
De skal så flytte sammen så kan jo bare håbe at han tager sig sammen og begynder at se hans datter noget mere.
Han undskyldning for ikek at sige det til mig noget før var at han var bange for at han ikke måtte se Ida mere så, eftersom han kun har hende når vi aftaler det.

Skulle bare lige ud med det.

Forvirret over han allerede skal ha en mere også med hende han skal have det med de har dog været sammen i mange år men de slår op og kommer sammen hele tiden og de var jo heller ikke sammen de 2 år vi ialt var sammen. Men så snart jeg fik nok så gik han bare tilbage til hende og det skete så 2 gange. Men ak ja har ikke haft noget med ham i 1 år og ønsker det heller aldrig igen.
Så er da Glad for at de skal ha et barn sammen og måske kan få en dejlig lille familie. Og være lykkelige.
Er bare Ked af det hvis han overser Ida. Hun er så glad for ham og spørger tit til ham. Og er bange for han skal svigte den nye familie.
Vil kun han skal ha det godt.

Hvordan tackler man sådan et problem ?!