-
ForfatterIndlæg
-
25. januar 2007 kl. 18:57 #5345660
ItIsABrokenHallelujah
327 IndlægØv jeg føler mig som en rigtig tarvelig person, fordi jeg har dise tanker 🙁 Sagen er den, at jeg overvejer at skille mig af med min missepige. 😥
Jeg har haft hende i to år nu, hun er en meget særlig kat. Dyrlægen har endda sagt, at hun var “ædfærdsvansklig”. Hun er meget sky, hun gider stort set aldrig at kæle eller blive rørt ved. Hvis hun ligger og sover/slapper af, kan man lige nusse lidt med hende, men selv der går hun nogle gange. Ellers er der kun om morgenen, der er hun meget glad, hun er ikke voldsom kælen, hun går mere bare ind i hovedet eller armen på en, og det gør hun sådan set kun, fordi hun vil have mad. Der spinder (staves?) hun, men ellers er det sjældent, vi hører hende spinde. Hun er som glad nok, hendes hale står stort set altid lige op i luften.
Men det er bare så meget ikke “den kat”, vi havde håbet/forventet. Hun er lige social der om morgenen, men ellers er hun ikke. Så vil hun helst være alene, altså hun vil meget gerne være i samme rum som os, men hun vil ikke snakkes med. Og så laver hun ellers bare ballade. 😕 Vi har lioge købt nye lædersofaer. De er en uge gamle, og den har hun allerede lavet tydelige kradsmærker i. Jeg ved, at det er, hvad man mere eller mindre kan forvente, når man har dyr, men come on 1 f*cking uge! Dette ville nok heller ikke gøre så meget, hvis det ikke var fordi, hun ellers også bare er pisse ligeglade med, hvad vi siger.
Det der går mig mest på er, at hun er så afvisende. Vi købte hende på et internat, og der sagde de, at hun var meget kælen, og da vi besøgte dem, virkede hun også sådan. Hun ville godt nok ikke tages op, men vi tænkte, at det bare var fordi, hun ikke kendte os. Så vi tog hende med hjem i god tro om, at hun var den kælemis, som vi havde sagt, vi gerne ville have, men nej….
Jeg skal ikke kunne sige, om det er det med sofaerne, som bare lieg er dråben i dag, men jeg har mest af alt lyst til at komme af med hende. Jeg mener, det er 20 år, vi skal have hende. Men på den anden side er jeg også stært modstander af, at man anskaffer sig dyr bare for at komme af med dem igen! Det er de ikke tjent med. Vi har så nogen, som vil tage hende, der vil hun blive udekat (hun er indekat nu), og der vil blive passet godt på hende, det ved vi! Men vil hun føle sig svigtet? Jeg er ikke dyreterapeut og ved det ikke, så derfor spørger jeg.
Og jeg elsker hende jo, hun er min lille pusling, men jeg synes bare efterhpnden, at der er flere dage, hvor det negative overskygger det posetive. Og det er ingen tjent med.
ARGH jeg er den mest elendige kattemor overhovedet! 😥
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.