Dine madvaner og din livsstil smitter af på dine børn. Den massive påvirkning fra reklamerne om, hvad der er godt og smart at spise og drikke, har desuden en kæmpe indflydelse på de unge. Børnene bliver syge og trætte og mister koncentrationen, når de bliver ”fodret” forkert. Så længe børnene er små, er det de voksnes ansvar at lære dem at spise og leve på en sådan måde, at de undgår sygdom. Men mange voksne aner ikke, hvad der er sund mad, hvor vigtigt det er, eller hvor usund den mad er, som de unge spiser, når forældrene ikke ser det.

Vær ikke fanatisk!
Det siger sig selv, at vi ikke får en usund krop, bare fordi vi springer let over et enkelt aftensmåltid eller køber færdiglavet mad til dem indimellem. Det er hverdagen, der tæller og vejer tungt, og ikke, hvad der ryger ned af usundt snack en gang eller to i løbet af ugen. Ingen voksne er bevidst ude på at skade deres børn ved at give dem forkert mad. Det er uvidenhed og de voksnes egne vaner, som de har arvet fra deres forældre, der ligger til grund for det daglige valg af varer i indkøbskurven. Det, du lærer dine børn i løbet af deres barndom, vil hænge fast og vil være noget, som de ubevidst vil læne sig op ad som voksne, godt som skidt.

Kræsne børn
Mange børn bliver kræsne ved 2-års-alderen, men i virkeligheden handler kræsenheden i langt de fleste tilfælde ikke om, at børnene ikke kan lide maden, men derimod om en form for test og grænsesøgning over for forældrene. Hvor langt kan jeg mon gå? Mad er “magt”, og kræsenhed kan give barnet en form for magt, der kan anvendes efter behov. Ved at nægte at spise den mad, mor laver, vil barnet automatisk få en masse opmærksomhed. Det skyldes også, at når barnet nægter at spise, vil forældrene ofte føle sig afvist og føle sig som dårlige forældre. På et ubevidst plan er forældrene bange for at miste barnets kærlighed, og dette kan få dem til at strække sig langt og give efter for kræsenheden. Det kan føre til, at de voksne laver en anden mad til barnet end den, resten af familien får. Og så har barnet jo på en måde fået en form for ”særbehandling”, som kan erstatte den kærlighed, som barnet ubevidst søger. Bliver barnet særligt kræsent, kan det få alvorlige følger på langt sigt, bl.a. som problemer med vækst, hormonbalance, allergier, immunforsvar og undervægt. Der kan naturligvis være enkelte fødevarer, som barnet bare ikke kan lide, men det bør højst være nogle få ting ud af en varieret kostplan.

Andre læste også:
  Oplevelser med det overnaturlige

Gode råd mod kræsenhed
• Vær opmærksom på, at alle har forskellige smagssanser, og at de forandres med alderen.
• Lad være med at lege maden i børnene.
• Forbyd slik mellem måltiderne, så de ikke spiser sig mætte i sukker. Lad heller ikke børnene drikke sig mætte i sodavand eller mælk.
• Præsentér kræsne børn for et nyt produkt ad gangen, og sørg for at vise, at I selv spiser det.
• Lad barnet smage på det nye produkt ca. 10-15 gange. Det er det antal gange, det tager, før barnet er parat til at lade det være en naturlig del af sin mad. Derefter kan man afprøve en ny fødevare.
• Lad være med at tvinge børnene til at prøve helt nye retter. Vent, til børnene selv beder om det. Det gør de, når de ser de voksne – rollemodellerne – spise det. At presse børnene giver kun yderligere modstand.
• Man kan f.eks. give sine børn en maddag, hvor de får lov at bestemme, hvad der skal laves, er med til at handle ind og er med i køkkenet. Når man selv har været med i køkkenet, er det ofte lidt sjovere at spise maden.
• Hvis dit barn er særlig kræsent, så lav en maddagbog, og sørg for, at andre fører de måltider ind, der bliver indtaget uden for hjemmet. Ofte vil barnet gerne spise det, de normalt er kræsne over for, andre steder, f.eks. i børnehaven, skolen eller på besøg hos andre. Så kan du holde øje med, om kræsenheden derhjemme i virkeligheden handler om noget andet end maden.

Andre læste også:
  Mini olympiade til børnefødselsdag

Når de kræsne små bliver unge teenagere, kan kræsenheden blive et endnu større problem, da de nu bliver bevidste om, hvad andre unge og voksne tanker om dem og deres madvaner. Den form for overlevelsesstrategi (for at få mere opmærksomhed), som de måske med succes har handlet efter, mens de var små, vil nu kunne blive et problem for dem selv. Dette vil i særlige tilfælde kræve psykologhjalp. Særligt kræsne børn kan blive undervægtige og syge, både fysisk og psykisk, da kræsenheden kan udvikle sig til en fobi. Det er derfor vigtigt, at særlig kræsne børn får den rette opmærksomhed. En opmærksomhed, der retter sig mod forholdet mellem barn og forældre og ikke mod tallerknen og dens indhold.

Herunder er der forslag til lidt mellemmåltider, som dit barn med garanti vil elske.

Frugtsmoothies

Jordbærguf
10 jordbær, evt. frosne
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft eller appelsinjuice
1 skrællet banan
1 kop vand
Blend alle ingredienser i en blender, til smoothien har faet en flydende konsistens.

Pep op
2 tykke skiver ananas
½ lime
2 skrællede appelsiner
½ cm skrællet ingefær (kan udelades)
Blend alle ingredienser i en blender, til smoothien har faet en flydende konsistens.

Milky shake
1 lille bakke blåbær
1 skrællet banan
3 dl rismælk
1 tsk vaniljepulver
Blend alle ingredienser i en blender, til smoothien har faet en flydende konsistens.

Afterschool-bolle

Giver 12-16 boller

½ l lunkent vand
2 spsk olivenolie
1 tsk rørsukker
1 tsk salt
15 g gær
200 g grov dansk durummel
400 g sigtet speltmel
400 g majsgryn, plus lidt til at drysse med
½ dl yoghurt naturel

Hæld vand, olie, sukker, salt og gær i en skål eller røremaskine og rør ingredienserne.
Tilsæt de forskellige meltyper og alt dejen grundigt igennem.
Læg bagepapir på en bradepande, form dejen til boller og placer dem på bradepanden.
Pensl bollerne med yoghurt og drys med majsgryn.
Forvarm ovnen til 175 grader.
Lad dem hæve i ca. 1 time og bag dem i ca. 20 minutter.

Andre læste også:
  Fra xl til xs på 8 måneder

Om forfatteren

Dette kunne også interessere dig

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort