Er jeg forkert på den??(papsøn)

Mig og min papbarns mor, kom op og diskutere idag om hendes måde og opdrage knægten på. Vi er ikke enige om hvordan og hvad børnene skal lave når de ikke er i bhv og i weekenderne. Jeg vil f.eks ud og lege og lave noget med dem, og når de ikke er ældre er en times tv nok (nogengange lidt mere), for hende er hyggen at han får lov til at sidde i sofaen med sin sutteflaske(drengen bliver 4 til April) og se tv til han falder om. Jeg sagde min mening om at hun bremsede hans udvikling, (han er halvandet år bagefter med sproget og forståelsen af det,) ikke fordi han er dum, men fordi moderen ikke rigtig taler med ham, og at han får lov til at gå rundt med den sutteflaske 24/7, og så skal jeg lige love får jeg fik tilbage. Jeg var en klam so, der ikke behandlede hendes dreng ordentlig, og hun havde længe været ked af at sende ham ud til os fordi hun var sikker på jeg var ond ved ham.. Der fik jeg bare nok, selvom det er synd for ham, og jeg kommer til at savne ham, så kan jeg sgu ikke mere. Hun sviner mig til hver gang det ikke lige går efter hendes hoved og sender breve til amtet nonstop, jeg har fundet mig i det, pga af theis og jimmys ret til at være der for hans søn. Men jeg kan simpelhen ikke mere. Jeg har sagt til jimmy, indtil moderen får lidt styr på hendes liv og lader være med at svine mig til, så må han tage hjem til hende, alt det han vil og se ham, jeg vil bare ha hende så langt ud af mit liv så muligt.

Er det forkert.???