tanker omkring fødslen

ja ved ikk lige hvad jeg vil med dette indlæg…

men nu har jeg jo 36 dage tilbage til termin… dette virker på en eller anden måde fuldstændigt urealistisk oppe i mit hovde.. normalt ville man jo glæde sig helt vildt.. hvilket jeg selvfølgelig også gør men jeg kan bare slet ikke få ind i mit hovde at jeg er så tæt på nu.. det virker som om at jeg har min. 3 mdr tilbage og går lidt i panik når folk nu siger: ejj nu er det virkelig ved at være tæt på hva…..

sagde til carsten i går at i næste uge ville jeg pakke den taske vi skal ha med på sygehus og han siger så at det var da en super ide, så kunne vi lægge den ned i bagrummet på bilen så var den helt klar….
så fortrød jeg lige pludselig og havde slet ikke lyst til at pakke tasken… netop fordi at det kom for tæt på lige pludselig…..

det samme med de få ting vi nu mangler til baby….. jeg udskyder det hele tiden for vi har jo masser af tid… vi blev enige om at købe bleer til baby her den 1 feb, for så havde vi dem hvis nu eg skulle føde før tid… men dette har jeg heller ikke gjort…

jeg var slet ikke på samme måde da jeg havde 1 mdr tilbage med min datter.. der var jeg vildt utålmodige…

ved ikke om det evt kunne hænge sammen med at jeg ved at det er min sidste graviditet og at jeg underbevidst øsnker at beholde min baby i maven for det er sidste gang jeg kommer til at opleve dette….

hmm….. er der andre der har haft det på samme måde????