Grænser???

@ks83 wrote:

Det får mig til at tænke på noget jeg lige hørte i Dags Dato.

En far siger om sin 15-årige datter der havde deltaget eller været tilstede under urolighederne på Nørrebro. Hun er 15 år og jeg kan jo ikke forbyde hende det…så vil det jo ødelægge vores forhold for altid.

Tænkte bare….hallo…hun er 15 år…selvfølgelig kan du forbyde hende det. Hvis hun så er sur over det de næste 15 år er det hendes problem…det er en af de ting der hører med til at være forældre. Børn skal have lidt frie tøjler…men for megen blødsødenhed hjælper heller ikke.

Et er i hvert fald sikkert…..hvis det kom dertil ville jeg hellere at mine børn blev sure på mig…det er dem selv der skal blive gode igen.

ks83

Så det også og tænkte det samme som dig. Selfølgelig skal man sætte grænser, især på 15årige børn!!!
Ham faren var da en værre vatnisse… 🙄

En lidt anden indgangsvinkel. Jeg havde ikke rigtigt nogle grænser, men var ikke grænsesøgende og farlig for mig selv af den grund. Begyndte at gå i byen ret sent, kom altid hjem efter byturen, og ræsede aldrig ud og lavede noget der i mit hovede var forkert.

Jeg tror virkelig på at hvordan en teenager opfører sig kommer an på mange ting. Ikke bare opdragelsen i de første år, men også meget hvem de er som personer. Har man lært sine børn at være viljestærke ( eller er de det bare fra naturens hånd), så tror jeg at de vil gøre alt for at undgå at føle sig kontrolleret. Jeg tror ikke på at det ene forbud efter det andet slasket i hovedet på en hormonforvirret teenager har en gavnlig effekt, men FÅ og BESTEMTE forbud med fornuft vil nok lidt bedre kunne accepteres.

Viden er magt ( hvis man evner at omsætte sin viden til erfaring)

altså den gang jeg var barn og fik at vide noget var forbudt, så var det da en del mere spændende..

men min mor har derimod tit sagt til mig, at det var et valg jeg måtte tage om jeg syntes det var klogt. altså da jeg 14, 15, 16 år. og tit ved man jo godt, det er dumt at ryge, eller gå ude hele natten, osv.

min mor og jeg har haft et rigtig godt forhold hvor jeg har kunne fortælle hende alt uden undtagelser, og det vil jeg også gøre med mine børn.

det er ikke sikker det virker da ingen børn er ens, men håber da at mine børn ved at de kan fortælle mig alt uden jeg bliver nødt til at forbyde dem noget..

det har også en hel del med opdragelse at gøre. Hvis man lærer sine børn fra starten hvad der er rigtig og forkert, kan det ikke gå helt galt..

jeg har nok en ret fri opdragelse, (vil nogen mene), men jeg synes altså det virker. selvfølgelig har jeg regler og grænser. men jeg har valgt at i min datters og mit hjem, der skal der være plads til lidt af hvert.

nu er hun så stor at vi kan tale om tingene, så hvis hun får et nej så kan jeg jo nu forklare på en konstruktiv måde, hvorfor det er et nej.

jeg har det fint med grænser, dog er det mig selv der definerer dem i mit hjem.

så har vi det sjovest… 😛

Jeg ved ikke hvad jeg sådan gør endnu.. det kommer an på hvordan min datter er til den tid..
Håber da at jeg kan give hende en god basis opdragelse så hun evt ikke gør de ting jeg ikke vil have.. men det kan man jo aldrig sige..

Som barn/ teenager.. har jeg ikke måtte noget.. da jeg havde en bor der var 7 år ældre som overhoved ikke hørte efter.. og det gik ud over mig.. jeg har hørt nogen ting jeg ikke synes jeg skulle høre..
Hørt nogen ting som har formet mig til den i dag.. og det er ikke små ting.. da som sagt min bror ikke har hørt efter.. men mine forældre er ikke perfekte.. og ved godt deres fejl..
Men fordi det første barn er anderledes skal det ikke gå udover det 2 barn.. som det er gjort her.. derfor gjorde jeg også nogle ting for at trodse dem…
Hygge fra N&C