Fødselsdepression

I 2004 da jeg fødte Alberte ,fik jeg kort tid efter en fødselsdep. Jeg kunne ik binde mig til hende.Jeg ville bare ha’ hun aldrig havde været kommet. Faktisk ønskede jeg hende bare død på et tidspunkt. Ja undskyld…..men bliver selv helt dårlig ved tanken nu…bare ved at skrive det 😥 . Sådan gik jeg i 9 mdr. før jeg brød sammen hos min læge.Fik psykolog hjælp og lykkepiller og det hjalp.Jeg kom ud af det.Tager ik piller mere.
I dag elsker jeg hende selvfølgelig ligeså højt som min andre børn og ville i hele verden, ik være for uden hende.
Jeg syntes bare ik jeg har helt det samme forhold (hvis man kan sige det sådan) til hende ,som med de 2 andre. Tingene går måske lidt for meget ud over hende.Har ik så meget tålmodighed ,når det gælder noget med hende. I må ik misforstå mig.Jeg ville ALDRIG lægge hånd på mine børn.
Puuuuha….. 🙁 jeg bliver helt trist af at skrive alt det her. Det går mig meget på,og jeg tænker over det hverdag.
Nu kommer jeg så lige til mit spørgsmål:

Er der andre som har det som mig?? Altså…har i det også anderledes med det barn i havde en fødselsdep. med, i forhold til jeres andre børn??

Knus en trist mor 🙁