Fora Hilsen Til Alle When a man loves a Woman. (langt)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5354349
    Juliesmoar
    241 Indlæg

    Ja den film har vi lige købt på dvd og sad så og så den igår. Jan faldt hurtigt i søvn på sofaen. hmm..
    Men jeg var virkeligt opslugt af den film, sjældent har jeg grædt over en film og især ikke så meget. Men det satte sig virkeligt i mig, den måde pigerne oplevede deres mor drikke, gemme flasker og være fuldstændig ude af balance.. Jeg har jo stået hele min barndom med de samme bekymringer om min mor.. Husker så tydeligt, som var det igår, hvor bekymrede vi var, når vi ikke havde hørt noget fra hende og ikke vidste hvor hun var og om der var sket hende noget. Da måtte jeg så mane mig op, lave mad, putte og sende min lillesøster afsted i skole. Har set hende så mange gange være fuldstændig fordrukken og helt forslået.

    For ikke at snakke om de gange hun tog en mand med hjem fra byen. Vi mødte mange mænd gennem årene, nogle blev kort tid andre fik lov at blive lidt længere. Nogle af dem begyndte vi så småt at stole på, tage ind i vors liv, før de var ude af huset igen. Det værste var de gange vi virkeligt troede, at nu havde hun fundet manden, vi tog ham ind i huset, som var det vores far, men efter noget tid, var han bare væk igen, for min mor gad ikke lige være sammen med ham mere..
    Ofte oplevede vi også at de slog hende, hvis hun ikke maggede ret. Kan huske engang jeg stillede mig imellem, da en mand ville slå min mor, han kaldte mig en snothvalp, smækkede mig en på siden af hovedet og skubbede mig væk.
    Turde aldrig tage veninder med hjem fra skole og især da ikke om fredagen, tænk hvilket syn man kunne risikere at de skulle møde.. Alt lige fra en forsamling af halvsnaldrede voksne mennesker til, ja det var ikke småting. Fandt dem tit siddende på en bænk nede for enden af opgangen, hvor de sad og drak, sloges, skændes og røg hash. Jeg havde næsten ingen veninder i min barndom.. det kunne jeg jo ikke, kunne aldrig fortælle dem hvordan jeg virkeligt havde det.

    Min far har næsten aldrig været der for mig. Han er også alkoholiker og har svigtet mange gange i løbet af tiden, da øllene og vennerne var vigtigere.. Han har lagt og ringet mange gange til mig både som barn og voksen, mens han har været fuld. Engang mens jeg var barn truede han med at drikke 1 liter benzin og tage livet af sig selv.. og ellers har han sagt en masse uforståelige ord til mig, og at han ville giftes med min mor, at det var for dårligt at jeg aldrig ville komme og besøge ham og ja så sagde han sågar til mig lige inden jeg fødte, at han ville komme op på barselsgangen og få et par af sine venner til at køre sig. Jeg var skrækslagen for, at han mødte op deroppe, men da jeg så havde født ,sad han i spjældet. Idag har jeg brudt forbindelsen til ham og ja min datter hun har bare ingen morfar, indtil videre ar hun heldigvis så lille, at hun aldrig tænker over det, men bliver jo nødt til at fortælle sandheden en dag.
    Min far er desværre syg af Aids, eller rettere Hiv, da det ikke er i udbrud. Men jeg kan ikke tage mere fra hans side..

    Jeg har kæmpet hele min barndom/ungdom for ikke at havne som mine forældre og burde egentligt være stolt af mig selv. Jeg drikker sjældent, jo selvfølgeligt går vi da en gang imellem ud ligesom andre mennesker. Min kæreste/forlovede, som jeg har været sammen med i 5 år, drikker ligeså sjældent. Sammen har vi en dejlig datter på 2,5 år, som vi elsker at bruge tid sammen med og virkeligt gøre noget godt for.
    Min mor drikker ikke idag, er faktisk gået i det modsatte spor idag, hvor hun istedet går op i sit arbejde, børnebørn og banko. Er så stolt og glad for hende. Har endeligt fået min mor tilbage.

    Ja alt dette troede jeg at jeg havde fået bearbejdet gennem årerne, med min psykolog og fsmilie, men denne film fik lige revet op i det hele igen. Men det var nu alligevel rart at få tænkt det hele igennem igen og se hvor i livet jeg selv er.. Ihvertigfald ikke i det hul de bafandt sig i og kommer der aldrig, det har jeg simpelthen set for meget til!!!

    Ja ved egentligt ikke hvorfor jeg skriver dette, for jeg øsker/mangler ikke selvmedlidenhed.. har mere brug for bare at komme ud med det. Så kan andre også se/følge med i hvordan det er at være barn af alkoholikere..

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.