Dagen jeg frygter er nær

Sidder her og kan slet ik forstå det er på onsdag. Tiden er fløjet af sted og jeg føler slet ikke jeg er forberedt nok på det… Men jeg gør det ikke kun for min egen skyld, gør det for at verden skal vide at jeg taler sandt, at det ikke bare er noget jeg har opdigtet for opmærksomhedens skyld… At det virkelig er sket… Ved dette er en side hvor man deler sine erfaring når det gælder børn, man får råd og vejledning og finder de venner men aldrig havde troet man vil få… Men jeg har brug for at komme ud med mine tanker, og ved at det plejer man at gøre i sin DB, men har brug for støtte og mere end blot det som Jonas, min familie og venner kan give.. Skal gøre det de fleste mennesker vil frygte som noget af det værste..

Jeg ved ikke engang om jeg kan elske ham mere, for hader ham for så mange ting.. Hans elskede barnebarn som han ikke har set og aldrig vil se, hende som han ikke engang ved eksitere.. Han har 3 børn med 3 forskellige kvinder og ingen af dem ønsker kontakt med ham.. Han er gammel, sikkert syg og groet fast i sit eget snavs, men i bund og grund har han ikke fortjent det…

Det skal bare overståes nu, der skal være ende, håber inderligt jeg vinder, og hvis ikke ved jeg ikke hvordan jeg skal takle det.. Den tid den sorg, hvis det sker..

Nogle forstå måske det her indlæg andre ikke.. Nogle synes det ikke passer til et indlæg men i ens DB.. Andre synes det er alt for personligt at ligge sådan noget ud på nettet hvor alle kan læse det, men sket er sket og hvorfor skjule det.. Har bare brug for alt det støtte som folk har lyst til at give mig… Men tak hvis du læste med…

Tanker herfra:

/Gitte