-
Indlæg
-
Hey tøser..
Jeg har længe gået og døjet med lav selvtillid! før jeg fødte var jeg glad, udadvendt, havde masser af veninder, (for) høj selvtillid, nogen vil måske have kaldt det arogant, gjorde som det passede mig og følte mig bare generelt rigtig godt tilpas!
Så fødte jeg og levede på den rus nogen uger, men da den havde lagt sig, følte jeg mig tom, ked og bare generelt utilpas.. selvfølgelig elsker jeg min søn over alt på jorden! og det er der slet ikke noget der kan ændre på.. men er bange for at jeg ødelægger ham med min lave selvtillid og mine selvbebrejdelser. Til dem der ikke ved det; min søn og jeg har brugt 5 1/2 mrd. på en familieinstitution (orker ikke lige at forklarer hvorfor, men bare spørg så svarer jeg) og jeg føler bare jeg har ødelagt hans 1. del af hans liv, for det er den del hvor man skal nyde sit nye barn og omvendt, men grundet det store pres var jeg slet ikke i stabd til at nyde ham, var kun i stand til at se om han nu kunne hvad han skulle kunne, vejede og målte hvad han skulle, spiste godt osv.. og så da godt alle de små ting og de betød da også rigeligt.. men var så angst for at de skulle tage ham fra mig så det eneste jeg rigtig så og gjorde var at holde rigtig godt fast på ham og ikke lade ham ude af syne på noget tidspunkt. Jeg sov knapt nok af frygt for han ikke var der når jeg vågnede. De har godt nok ikke på noget tidspunkt sagt at de tænkte på at tage ham. men alligevel var jeg hundeangst og det var det eneste jeg fokuserede på! og nu er det eneste jeg fokusere på at jeg gik glip af at opleve alle de samme ting som andre 1. gangsfødende.. mødregruppe, en “normal” sundhedsplejerske, en tur hjem fra hospitalet der ikke kun var præget af tårer..
Det er lidt rodet og jeg håber i kan forstå det. men jeg skynder mig at trykke udfør inden jeg fortryder.
Knus Amalie
Du skal ikke lade det ødelægge dig selv, at du har været på familieinstitution, du har jo gjort det for din søns skyld.
Kan forestille mig det må være hårdt at være et sted hvor man går og føler sig overvåget konstant og måske ikke føler sig god nok, så du skal ikke have dårlig samvittighed over at du ikke havde det store overskud dengang. Tænk istedet på hvordan i har det i dag og fremover 🙂 Det er det vigtigste.
problemet er at det overskud jeg håbede ville komme da vi flyttede hjem, blev erstatet med endnu større frygt.. for nu kommer den typiske 1. gangs mor frygt og alle bekymringerne med at stå med det alene oven i den frygt jeg endnu ikke har fået bearbejdet fra institutionen.. aner bare ikke hvordan jeg kommer videre..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.