Dumme far altså – rodet og langt

Er lige kommet hjem far mine forældre…

Jeg har (som nogle nok godt ved) et par tvillingebrødre på 1½ år. Her til aften skete der bare noget rigtigt ærgeligt!

Vi sidder i stuen og glor film (min far og jeg) og ungerne tuller rundt og leger. Magnus løber ud i gangen hvor hundens mad og vand står, og han finder det selvfølgelig fantastisk sjovt at plaske med vandet – selvom han ikke må…

Min far går ud efter ham og siger hårdt “NEJ! Magnus” og jeg kan høre at Magnus stikker i et ordentligt hyl!
Da Magnus vralter ind i stuen igen er han bare mere knust end jeg nogen sinde har set ham før. Han græder og græder – endda med masser af tårer.
Min far har i afmagt givet ham én over nallerne!!! 😥 👿 😥

Selvfølgelig slår han ikke hårdt OVERHOVEDET! Men Magnus har da fået sit livs forskrækkelse! “Tænk at FAR som altid passer på mig og er rar og elsker mig kan påføre mig smerte” Puha – hvor var han ked…
Jeg tog ham op og trøstede ham mens jeg kældte min far ud!

Jeg tror ABSOLUT ikke på den slags opdragelse. Det skader sgu mere end det gavner! Min far har helt sikkert fået sine tæv da han var barn – og det er skide synd, men vil så gerne have ham til at tænke længere end det… (Øhh.. Ikke at min far kunne finde på at tæve nogle ;))

Øv hvor blev jeg bare ked og vred… Får lyst til at tude nu jeg tænker på det igen 🙁