Fora Baby og Barn Lære at bruge sut?
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5358217
    Metamango
    958 Indlæg

    Hvordan lærer jeg min datter at bruge sut?

    Jeg ammer kun min datter og har gjort det hele tiden. Da hun blev født, fik jeg det gode råd at ligge hende til brystet hver gang hun bad om det, hvilket jeg gjorde. Det har så resulteret i at min datter har et stort suttebehov i forbindelse med f.eks. trøst, putning og når hun skal sove.

    Hun brugte sut den første mdr, men efter at hun har døjet meget med trøske, ville hun ikke tage sutten mere. Det er kun mit bryst hun vil tage.

    Jeg har det problem nu, at jeg kun kan få hende til at sove, ved at amme hende. Dette går hellere ikke altid lige godt. Hun bliver meget ked, når hun er mæt, men stadigvæk gerne vil sutte på brystet, men der stadigvæk kommer mælk ud. Så vil hun ikke tage brystet og kan derfor ikke falde i søvn.

    Når hun sover om dagen i f.eks. barnevognen, bliver det ikke til mere end 45 minutter til en time. Når hun vågner lettere op, vil hun gerne sutte lidt, men når brystet ikke er der, så vågner hun helt op istedet for at falde i søvn igen.
    Dette resulterer i en meget træt datter hele dagen lang der ikke sover mere end to gange 45 minutter.
    Om natten vågner hun typsik hver anden time for at sutte i et par minutter og så falde i søvn igen.

    Hvis jeg bare kunne få hende til at tage den sut, så er jeg sikker på at hun ville sove i længere perioder. Men jeg tror at jeg har prøvet alle slags sutter. Hun afviser dem alle. Vil ikke engang lukker munden om den. Hun skubber bare til den med tungen eller lave de der kaste op bevægelser.

    Er der nogen der har et råd til hvordan jeg lærer hende til at bruge sutten? Eller måske et helt andet råd til hvad jeg kan gøre.

    Hendes far er rigtig ked af at han aldrig kan putte Nicole når hun skal sove til natten eller i løbet af natten. 🙁 🙁

    #6173195
    Annamor
    1793 Indlæg

    Hej

    Jeg havde præcis det samme “problem” med Alex.

    Jeg prøvede tålmodigt mange mange gange og i lang tid, men ligemeget hjalp det. 🙄

    Det endte nok med at jeg accepterede at han havde et stort suttebehov, og at det var mig der måtte lægge krop til 😆
    Jeg synes også det var træls i en periode, men det er så kort tid det drejer sig om, så det kunne jeg godt leve med.

    Idag fungerer det fint at han ikke har en sut(han er 1 1/2), han savner den jo ikke, eftersom han ikke ved hvad det er, så jeg er glad for at han trives uden. 😀

    Det giver også nogle andre udfordringer at skulle tackle problemer og at trøste sit barn uden en sut, det kræver at man som forældrer kan udholde lidt mere gråd, og at man må lære at trøste på en anden måde.
    Med min ældste var jeg nok lidt for hurtig, nogle gange, til at stikke ham sutten, hvis jeg gerne ville have ro i mit hoved. 😉

    Men held og lykke med suttetræningen, håber det lykkedes 😀

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.