Nu er Cecilie IGEN inde på værelset, hvor hun skriger og skråler i vildskab. Denne gang handler det om, at hun vil ud og lege i sandaler, og vi siger hun skal tage sko på! -Der er jo ikke ligefrem sommervejr idag… 😉
Hun ligger bare og råber “Jeg vil have sandaler pååååååååå!!!!!”, og er ufatteligt næsvis! “HVis I siger nej gør jeg det bare alligevel!” og “I skal ikke bestemme over mig!!”
Jeg begynder at frygte, at naboerne tror vi mishandler hende og aldrig giver hende mad! Hun skriger seriøst som om vi banker hende, når hun ikke får sin vilje!
Når vi laver aftensmad – eller et hvilket som helst andet måltid – kan hun sagtens skrige og skabe sig over hun MINDST er ved at dø af sult. Og der er jo rent faktisk udsigt til mad i løbet af max. 10 min. Men alligevel skriger hun og lyder som om hun aldrig får noget at spise.
Det er umuligt at tale fornuft med hende, for det er som at snakke til en dør!! Det går ind af det ene øre og ud af det andet. -Hvis det da kommer ind!
Hvad i alverden gør man ved sådan en hystade?!