-
Indlæg
-
Wee… så sagde testen det…Det som vi egentlig havde aftalt at vente med til jeg var færdig med hf. Jeg er gravid.. Jeg er glad og selvfølgelig overrasket men heldigvis så har kæresten det på samme måde men glæder bliver, for mig, hurtig kort for jeg har en mor som ikke billiger at jeg får børn nu.
Jeg er 21 og er datter af nogle forældre som valgte at få børn meget sent og nok derfor så synes jeg det er vigtig at få børn mens man er ung.
Jeg har i fred og fordragelighed givet udtryk for at jeg var klar til at få børn og at det ikke var nogen hemmelighed at jeg glædede mig til at den dag engang kom.
Og det første min mor gør er at fordømme den holdning.. Jeg får ihvertfald ikke børn nu uden uddannelse og uden midler til at give det barn noget men jeg/vi har et hyggeligt hjem og kæresten har fast arbejde og jeg er på su. Og jeg har nogle fantastiske svigerforældre som har gemt både barnevogn, tøj, legetøj osv. osv osv.Så nu ved jeg ikke om jeg tør/burde fortælle min mor det eller jeg måske skulle vente til man kan se det. (problemet er også bare at min mor har inviteret mig en uge til Caribien til februar) også skal hun jo have det at vide…
Hvad gør jeg…???
Hilsen den fortvivlede og glade…20369 IndlægHejsa
Først: Hjertelig tillykke!!
Jeg tror du er nødt til at sige til dig selv, at du er voksen, og derfor kan træffe dine egne beslutninger i livet. Uanset hvor sure dine forældre bliver, så ændrer det jo ikke på, at du ER gravid.
Hvis jeg var dig, ville jeg vente med at fortælle det til dem, før de første 12 uger var gået. Så har du også lidt tid til at tænke på, hvordan du skal få det sagt.Tina
@mulle73 wrote:
Hejsa
Først: Hjertelig tillykke!!
Jeg tror du er nødt til at sige til dig selv, at du er voksen, og derfor kan træffe dine egne beslutninger i livet. Uanset hvor sure dine forældre bliver, så ændrer det jo ikke på, at du ER gravid.
Hvis jeg var dig, ville jeg vente med at fortælle det til dem, før de første 12 uger var gået. Så har du også lidt tid til at tænke på, hvordan du skal få det sagt.Tina
SOm Tina, vil jeg starte med at sige stort tillykke 😀
Og så give rjeg iøvrigt Tina helt ret. Vent med at sig det til du har overstået de første 12 uger. Så er risikoen for en spontan abort mindre, du kan ikke længere få en provokeret abort, og det viser din mor at det her er noget du har bestemt dig for at du vil. Hun kan derfor ikke påvirke dit valg ved at tale om abort da den mulighed er udelukket.
Du SKAL ikke fortælle om din graviditet til nogen. Der står ingen steder i loven at man skal fortælle hverken det offentlige eller sine forældre at man er gravid. Du skal bare gøre det du finder mest naturligt, og nemmest for dig.
Held og lykke med det hele 😀
20369 Indlæg******TILLYKKE MED NYHEDEN******
hmm… havde samme problem som dog.. dog ikke med min mor.. men med min farmor.. hun er en farlig en… så ventede med a sige det til min far,lillesøster,onkel,farmor, og farfar til jeg var 13 uger henne.. og de lettede altså… de reagerede slet ikke som jeg troede.. og de er lykkelige på mine vegne nu… mine problemer er så mine søstre der ikke bivilliger min graviditet..
der ved jeg de taler meget bag min ryg.. og det er meget hårdt… men det er fordi a jeg er lillesøsteren.. i mange år var det kun os 3.. så det med jeg får familie før dem passer dem slet ikke
Alleførst stort tillykke.
At et lille barn er på vej er absolut ikke noget at skamme sig over, specielt når man gerne selv vil.
Ja, jeg er faktisk lidt i samme situation som dig. Jeg er også (måske mere indirekte) blevet gjort opmærksom af vores familier på, hvor uansvarligt og hårdt det ville være for min kæreste og jeg at få et barn nu. Ikke fordi de vidste noget, men de har da kunnet se at vi er lykkelige sammen og måske fornemmet at så går udviklingen jo uvilkårligt den vej. Heldigvis.Og min test var positiv i torsdags, så weekenden er i høj grad også her gået med overvejelser om hvordan man får sagt DET til de vordende bedsteforældre. Vi forventer chok og så mere chok og så måske et forsigtigt tillykke og håbet er at det så vil have vendt sig til glæde når vi kommer til fødslen.
Mit råd må være at fortælle det når du selv har vænnet dig til tanken og er afklaret indeni så du nemmere kan forholde dig i ro hvis andre ikke gør det. Og hvis du ikke gør dig for høje tanker om jubelråb og umiddelbar lykke så bliver du lettere positivt overrasket.Jeg kan se at vi begge bor i Kbh, jeg er også ny herinde. Det kunne da være hyggeligt at følges.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med graviditeten og familieforholdet.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.