-
ForfatterIndlæg
-
13. september 2007 kl. 20:02 #5363048
Vipse
976 IndlægHvor skal jeg starte….
For 7 måneder siden fandt jeg den dejligste kæreste, og vi er bare så glade for hinanden.Men min datter og jeg har jo været alene sammen i alle hendes 9 leveår, hun har ingen kontakt til biofar, og er naturligvis meget, meget knyttet til mig. Er dog stadig også en meget selvstændig og dygtig pige.
Men puha hvor er det svært at få tosomhed til tresomhed til at gå op i en højere enhed. Min datter klæber på mig når han er her hjemme hos os. Hun siger hun elsker mig hver 5. minut, hun afbryder meget når jeg taler med min kæreste, hiver i mig når jeg giver ham et klem eller et kys, skaber sig, smækker døre, ruller øjne, hører ikke efter, vil lægge dagsordenen om hvad vi tre skal fortage os i weekenderne, og jeg kunne blive ved og ved…
De første 2-3 måneder synes jeg det var helt ok, da det er en kæmpe forandring i hendes liv som hun skulle vende sig til.
Men nu synes jeg det er rigtigt hårdt. Kan mærke på min kæreste at det er anstrengende, og ja det er det også.
Min kæreste er virkelig tålmodig, og er oprigtigt glad for min datter. Men vi skal jo alle tre fungere sammen og alle tre være glade, og jeg synes det er svært at nå dertil. Jeg føler mig som en lus imellem to negle.Jeg har valgt at være alene med min datter flere dage om ugen, så hun kan have mig for sig selv, men et eller andet sted, gør det jo ikke at vi kommer videre som den nye familie vi alle så gerne vil være.
Kan sagtens forstå min datters reaktion, og den har jeg også respekteret, men nu må vi videre, men hvordan gør jeg???
Håber i har nogle råd til mig.
Knus.
14. september 2007 kl. 9:08 #6244344Vipse
976 IndlægFrem
14. september 2007 kl. 9:23 #6244345Linn
117 IndlægHar han prøvet at have hende med nogen steder… Hmm… I zoo en dag måske, alene… Så de kan få knyttet nogen bånd, og han inddirekte forklarer hende at han ikke vil stjæle dig… Har ikke selv været i sitiuationen, men tror det var en mulighed, for det handler vel om at hun finder ud af at han ikke er ond…
Håber det hjælper…
Kram Linn14. september 2007 kl. 9:29 #6244346mariah
580 IndlægHos os har det været rigtig vigtigt at Adam og Mathias har lavet noget sammen uden mig. Så de får deres eget bånd. Det har været vigtigt for dem begge at de får en masse posetive oplevelser sammen.
Tror også det er vigtigt at han er med i hverdagen, og at han kan være der uden at i sidder sammen og du feks. spiller et spil med hende, så hun kan se at han ikke stjæler hendes tid. Og at han opdrager på lige fod med dig. Hvis hun skal være tryg ved ham, skal hun jo også kende hans grænser.
Vi har hele tiden haft det sådan, at før kl ca 19 var det børnetid og efter er det voksentid.
Mathias ser heller ikke sin biofar, og er derfor også meget knyttet til mig. Og synes også det var svært i starten.
Nu bor Adam hos os og Mathias kalder ham i dag for far. Så tror nu nok at det skal blive godt for jer også. Så længe dig og din kæreste står sammen om det.Undskyld det lange svar:-)
14. september 2007 kl. 13:39 #6244347Vipse
976 IndlægTak for svar piger.
Håber der er lidt flere søde mødre, med lidt respons. 😉
14. september 2007 kl. 13:48 #6244348cirkelinelykke
153 IndlægDu må tage en snak med hende, og spørge hende om hvorfor hun opføre sig sådan… Og så må du forklare hende at du ikke kommer til at glemme hende eller kommer til at elske hende mindre…
14. september 2007 kl. 13:48 #6244349Anonym
20369 Indlæguha ja det lyder svært, men syns nu du tackler det pænt, ville også som nogle af de andre mene at de skulle have noget allende tid sammen for at knytte sig.. held og lykke med det
14. september 2007 kl. 13:53 #6244350nijoem
850 IndlægDin datter er gammel nok til at få at vide at I voksne elsker hinanden OG hende, og at selvom I er sammen alle 3 er der altid plads til hende. Hun kan evt. få noget alenetid, det er som regel helt fint med 5-10 med mor hvor man snakker “hemmeligt” uden kæresten og omvendt kan din kæreste også bruges til at holde alenetid sammen med.
Min mor brugte alenetid til mig, da hun fandt sammen med min yngste lillebrors far, og det gav rigtig meget. Hun kunne forklarer omkring hendes behov, i børnehøjde selvf 😉 og jeg kunne komme af med mine frustationer til hende.
Jeg var en lille sat.. imod hendes kæreste i starten, smurte hans tandbørste i sæbe, hårlak på hans barbermaskine og meget meget andet…. Men accepterede ham da til sidst.Hvis jeg stod i det du gør nu, ville jeg ikke ane mine levende råd, men prøve at lade mine børn forstå at måske har de ikke mor som før, men mor er her stadig og har tid selvom der er en anden voksen også. Og prøve at forklarer at det er da meget bedre med 2 voksne, for når fx. mor ikke lige har tid er der måske en anden der har.
15. september 2007 kl. 10:28 #6244351Vipse
976 IndlægTusind tak til alle. Jeres råd er helt sikkert brugbare… 😀
Knus.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.