Skal, skal ikke ? (hund)

Ja, nu er det så sådan at en af mine veninder skal af med deres 2 år gamle hund. Han er en stor flot Rottweiler/Sheifer (staves?) med et godt temperament. De skal af med ham fordi de selv mangler tiden til ham, og deres yngste søn har fået astma så Tyson (som hunden hedder) er lukket ude i et lille rum det meste af tiden.
Min veninde fortæller at han er en rigtig sød hund og at man kan stole på ham. Han har aldrig gjort børnene noget, han har aldrig sagt fra hvis de har været for voldsomme ved ham eller noget. Det skal lige siges at de er 7 børn mellem 2 og 17 år, så der er mange børn hele tiden. Han er nem at gå tur med (trækker ikke), lystrer utrolig godt og har et godt sind. Han er endnu ikke kastreret, men strinter ikke.

Nu er det jo så bare sådan at vi bor i en lejlighed på 85kvm med stor altan, lejligheden ligger på 1.sal. Vi må gerne have dyr her. Vi venter vores første barn til januar, og pt går jeg hjemme. Jeg har altid sagt at jeg skulle have hund når jeg engang flyttede hjemmefra, men da økonomien ikke har været til det har vi valgt at vente. Kæresten vil også gerne have hund, men han ved ikke rigtig hva han vil have for en hund. Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have for små hunde, da de fleste gør en del. Og så er jeg bare mest til store dyr.
Vi var egentlig blevet enige om at vente til vi engang flyttede, men nu hvor dette byder sig så er vi blevet i tvivl.
Specielt fordi at Tyson er så god en hund som han er, og fordi han måske ender med at blive aflivet. Min veninde er utrolig bange for at han kommer et forkert sted hen. Og at folk vil udnytte hans godhed.

Hva siger i? Ville det være meget dumt at anskaffe sig sådan en hund på “så lidt” plads nu hvor jeg venter den lille, eller sys i vi skal tage chancen? Det er jo ikke så tit det sker at man med sikkerhed kan få så god en hund. Altså, kender man ikke ejerne kan man jo ikke være sikker på om de taler sandt. Men det gør vi jo i dette tilfælde.

Så kom med et godt råd 😀 ?