-
Indlæg
-
Åhh..
Jeg sad lige og læste lidt på Ekstra Bladets hjemmeside, og man kan næsten ikke komme uden om Maddie-sagen.
Hver gang jeg læser om det, eller ser den lille pige, bliver jeg hunde ræd for at der skal ske min søn noget, og jeg mister ham.
Der er så mange grumme historier, og episoder omkring børn der er blevet bortført, og slået ihjel, misbrug og bare dumpet et eller andet sted.
Jeg får sådan en lyst til at løbe over i børnehaven bare for at tjekke han stadig er der. Tåbeligt, for det er han jo, men jeg bliver herre bange for at miste ham!
Jeg er godt nok glad for at jeg ikke må rejse uden for DK i tiden, for jeg ville slet ikke turde tage Sebastian med ud af landet, af fare for at jeg ikke fik ham med hjem igen!
Er der andre end mig der går med sådan nogle tanker, og har lyst til at fortælle om dem?
Nadja
Nu har jeg jo kun LIGE testet positiv…
Én ting er at jeg er lidt bange for at lille spunk ikke bliver derinde.. Men jeg er allerede begyndt at tænke sådan nogle tanker!
Tænk hvis der skete ens dyrebareste skat noget?!
Jeg kan få ondt i hjertet af at tænke sådan noget 😥
Jeg tror umiddelbart at ALLE forældre et eller andet sted er bange for at miste.. nogle tænker nok bare mere på det end andre!
Der er ingen tvivl om at jeg har haft lignende tanker, ville SLET ikke kunne bære at miste min lille prinsesse..Jeg tænker ikke så meget sådan i “bortførelses-baner”, mine tanker går mere på at der skal ske hende noget f.eks. herhjemme – nogle dage går jeg da lige ind og tjekker om hun nu trækker vejret (hvis du sover) osv..
Tror det er en ganske normal adfærd for en mor (og evt en far for den sags skyld), man hører jo om så mange forfærdelige ulykker../Trine <3
sådan har jeg det hver dag, bange for at miste og bange for de små pus kommer til skade.. tror det er sundt til en hvis grad.. Men jeg kan ikke styre min angst for der sker dem noget, hvis jeg ser forkert på ringeklokken nede i inst. så kan jeg gå en hel dag og være bange for at der kommer en psykopat og slør pigerne ihjel, og hvis det stod til mig, skulle de være ved med hele tiden, men så igen, pigerne skal jo ikke lide under moar er lidt kukuk-pippip i hovedet..
Jeg er også bange for der er nogen der løber med min datter – før i tiden var man bange for de selv løb deres vej, idag er man bange for andre løber med dem.
Syntes det er så uhyggeligt, at man altid skal have 2 øjne på barnet. der skal ikke mere end et split sekund til, og så kan de være væk. 🙁
Kender det godt.
Vi var på en græsk ferieø i sommers, da jonathan var 4½ måned gammel.
Vi slap ham simpelthen ikke af syne på noget tidspunkt, og i byen og i lufthavnen osv havde jeg ham i bæreselen på maven.
Men osse herhjemme tænker jeg da over det -specielt efter den der historie med en lille dreng på 7 mdr der blev stjålet fra entregulvet i forældrenes hus.
Moren havde været ude at købe ind med barnet og var lige kommet ind ad døren. Hun satte barnet på gulvet i entreen, mens hun lige hentede noget vand i køkkenet. Da hun står i køkkenet hører hun så hoveddøren gå op.
Hun løber ud i entreen hvor døren står åben og barnet er væk. Ude i indkørslen ser hun en mand gå hastigt væk derfra med hendes barn i armene.
Hun har øjenkontakt med barnet og kalder panikslagent dets navn, mens hun løber hen mod dem. Manden vender sig ikke om eller noget, sætter blot barnet ned på fortorvet og haster væk. UHYGGELIGT!@Milcas wrote:
Kender det godt.
Vi var på en græsk ferieø i sommers, da jonathan var 4½ måned gammel.
Vi slap ham simpelthen ikke af syne på noget tidspunkt, og i byen og i lufthavnen osv havde jeg ham i bæreselen på maven.
Men osse herhjemme tænker jeg da over det -specielt efter den der historie med en lille dreng på 7 mdr der blev stjålet fra entregulvet i forældrenes hus.
Moren havde været ude at købe ind med barnet og var lige kommet ind ad døren. Hun satte barnet på gulvet i entreen, mens hun lige hentede noget vand i køkkenet. Da hun står i køkkenet hører hun så hoveddøren gå op.
Hun løber ud i entreen hvor døren står åben og barnet er væk. Ude i indkørslen ser hun en mand gå hastigt væk derfra med hendes barn i armene.
Hun har øjenkontakt med barnet og kalder panikslagent dets navn, mens hun løber hen mod dem. Manden vender sig ikke om eller noget, sætter blot barnet ned på fortorvet og haster væk. UHYGGELIGT!Jeg har hørt det var løgn?? At moren løj?
Jeg er hunderæd for at min X skal snuppe Jakob så jeg er hele tiden der hvor Jakob er når han er udenfor. Det er sku ikke særlig sjovt at man ikke engang kan føle sig tryg i sit eget hjem og i sin egen have…
@Mette88 wrote:
@Milcas wrote:
Kender det godt.
Vi var på en græsk ferieø i sommers, da jonathan var 4½ måned gammel.
Vi slap ham simpelthen ikke af syne på noget tidspunkt, og i byen og i lufthavnen osv havde jeg ham i bæreselen på maven.
Men osse herhjemme tænker jeg da over det -specielt efter den der historie med en lille dreng på 7 mdr der blev stjålet fra entregulvet i forældrenes hus.
Moren havde været ude at købe ind med barnet og var lige kommet ind ad døren. Hun satte barnet på gulvet i entreen, mens hun lige hentede noget vand i køkkenet. Da hun står i køkkenet hører hun så hoveddøren gå op.
Hun løber ud i entreen hvor døren står åben og barnet er væk. Ude i indkørslen ser hun en mand gå hastigt væk derfra med hendes barn i armene.
Hun har øjenkontakt med barnet og kalder panikslagent dets navn, mens hun løber hen mod dem. Manden vender sig ikke om eller noget, sætter blot barnet ned på fortorvet og haster væk. UHYGGELIGT!Jeg har hørt det var løgn?? At moren løj?
Årh.. jamen det kan sagtens være at hun gjorde det. jeg hørte nemlig bare historien igennem min svigermor, dengang Jonathan var en 3 mdr gammel.
jeg har det fuldstændig ligesom dig, jeg kan ikke holde ud at ikke have nogle af pigerne ved mig, og jeg kan når Laura er dp blive virkelig bange for at nogle løber med hende når de er på legepladsen. Da vi var i zoo i søndags gik jeg bare i numsen på henden hele tiden.
Jeg syntes det er så forfærdeligt at man i disse dage ikke kan føle sig sikker nogle steder.
Der tænker jeg også på alle de voldtægter, overfald og mord der forgår fortiden, tænk at lille danmark er blevet så man ikke tør færdes alene nogle steder.Da vi var i Tyrkiet sidste sommer holdte vi også konstant øje med Jakob. Vi var udsat for en grim oplevelse første gang vi var på ferie dernede (inden Jakob var til) og var Ibo ikke i nærheden så var det gået galt…. Jeg ved at man skal passe på, især i de muslimske lande.
@Kirsa05 wrote:
Jeg er også bange for der er nogen der løber med min datter – før i tiden var man bange for de selv løb deres vej, idag er man bange for andre løber med dem.
Syntes det er så uhyggeligt, at man altid skal have 2 øjne på barnet. der skal ikke mere end et split sekund til, og så kan de være væk. 🙁
enig sådan har jeg det også 😥
Er også bange for, at der er nogen der render med Isabella, så når hun sover ude om dagen, står barnevognen ude på terrassen hvor vi kan holde øje hende.
Er også lidt skeptisk med at rejse udenlands 😕
sådan tror jeg at alle mødre/ forældre har det .. ville da næsten være mærkeligt andet .. de er jo vores kæreste eje:)
jeg er også bange for at nogen skal rende med maya .. kunne aldrig finde på at efterlade hende i en barnevogn og så evt gå ind og handle eller noget..
og noget jeg er ekstremt bange for, fot tiden.. at nogen skal kører galt med hende !
nu skal min veninde jo have hende idag ik, er sindsyg bange for de feks sku kører galt..
ville jo aldrig tilgive hverken mig selv eller min veninde hvis der skete min lille prinsesse noget jo..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.