-
ForfatterIndlæg
-
30. september 2007 kl. 12:54 #5363936
LMC
752 IndlægI går da vi alle 5 var ude og handle i Bilka mødte vi sørme lige mandens eks-kæreste. Hun er så også min eks-veninde. Vi har jo været sammen i 10 år nu så det er 11-12 år siden de to var kærester. Hun valgte dengang at stoppe al kontakt med både mig og ham men påstod det ikke var fordi vi var sammen men hun bare trængte til luftforandring. Hun var oprindeligt den der introducerede os for hinanden – dengang skulle jeg møde ham fordi han var hendes nye kæreste. Han og jeg fandt først sammen da de var gået fra hinanden. Men…han var ifølge hende – hendes rigtige store kærlighed. Hun var frygtelig knust da de gik fra hinanden. Nå, men over årene har vi mødt hende diverse steder i Aalborg. Vi hilser og snakker pænt med hende og jeg tror også godt hun ved vi har fået pigerne sammen. Vi har i hvert fald selv fortalt hende det engang vi mødtes. Men vi har aldrig haft pigerne med når vi rendte ind i hende. Lige ind til igår! Hun er normalt en meget selvsikker pige som kan være meget freumbrusende – sød men meget “loud” hvis man kan sige det sådan. Da hun så så min mand stå der med 3 unger, kone og indkøb…var hun bare helt mundlam. Hun vidste faktisk ikke hvad hun helt skulle sige. Hun har selv 3 børn skal siges. Det virkede som om det først nu gik op for hende at han rent faktisk har fået børn med mig.
Bagefter snakkede vi om at det også må være underligt for hende. Bedste veninden og ham hun troede var manden i hendes liv har nu familie sammen. Jeg selv tænkte meget over hvordan jeg ville have haft det med at se to jeg har haft det sådan med. Og så tror jeg bare det at pigerne nu blev så konkrete slog benene lidt væk under hende – hidtil har vi jo bare talt om dem.
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg fortæller det her. Jo måske fordi vi virkelig var veninder. Vi var hinandens totale modsætninger – hun lys og lækker – jeg mørk og lidt mystisk. Mange fandt os spændende især når vi var sammen. Men tænk at historien gik som den gjorde og at vi faktisk mistede hinanden over en mand – noget vi havde lovet hinanden ikke ville ske. Og tænk at jeg alligevel godt kan savne hende når jeg møder hende som igår…..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.