-
Indlæg
-
Hej..
d. 1 december var der en mor i Frederikshavn der dræbte sine to sønner – ved ikke om nogle herinde har hørt historien ❓
Nu kommer mit dilemma som jeg håber i kan hjælpe mig med:
Min veninde har en datter på 7 år – som var lillesøster til den ældste af drengene. (hendes far var far til den ældste dreng også)
Og hun har så kun mødt sin bror en enkelt gang da hendes far aldrig har haft noget med sønnen at gøre.
Og hun ved så ikke at det er ham der er død.Pigen er meget følsom og tænker over ALTING, så min veninde har ikke fortalt hende, at det er hendes bror der er slået ihjel.
Datteren kan komme grædende hjem fra skole fordi hendes venindes mor ikke har eks. købt en kalendergave eller noget. Og hun er meget bange for (siger det dagligt!) at hendes mor og mand skal gå fra hinanden. Da hendes far skifter kærester ud som vi andre skifter underbukser..Men begravelsen er idag og nu er hun i tvivl om hvorvidt hun skal fortælle det. Hun er jo også bange for at datteren finder ud af det på egen hånd…
Hun har sendt en blomst på datterens vegne så hun i det mindste kan fortælle hende det engang når hun bliver ældre.
Hun havde først besluttet sig til at hun først skulle vide det når hun blev ældre, men hun ved også at det vil være svært for hende at forstå til den tid hvorfor hun ikke har fortalt hende det nu – og pigen vil blive sur.Men moderen ved, at hendes datter vil blive bange for at børn kan dø – incl sig selv og vil blive bange for hvor er trygheden hvis en lille pige finder ud af at forældre kan være så onde overfor sine egne børn..
Er det rigtigt at moderen venter med at fortælle hendes datter at hendes bror er død ❓
(LAAANG indlæg – sorry)
Hej,
hvis det var min datter ville jeg vente med at fortælle hende det, nok indtil hun var teenager (hvis det kan lade sig gøre)!
Hun har kun set ham én gang skriver du, så det er vel et eller andet sted sandsynligt at de ikke ville ses igen alligevel?
Jeg kunne heller ikke forestillle mig hvilket menneske, der er ved sine fulde fem, mener at de skulle have retten til at fortælle en sådan grusom ting til en lille pige, kan du?Grunden til min holdning er personlige årsager.
Da jeg var 7 år og 11 mdr. begik min far selvmord. Han hang sig selv, og det var mig der fandt ham. Det er en lang historie, og den skal vi jo ikke ind på her, MEN – det var så voldsomt for mig at jeg den dag i dag stadigvæk døjer med det psykisk.Derfor ser jeg ingen grund i at løbe dén risiko overfor et 7-årigt barn, der (som du jo skriver) i forvejen er følsomt.
Håber det kan bruges til noget 🙂
Venlig hilsen Melanie
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.