Man vælger selv sit liv..

Nu bliver det meget filosofisk det her 😆 Jeg er ved at læse en bog og der stod nogle ting som jeg selv kom til at tænke MEGET over. Vi kan jo alle have tendens til at brokke os højlydt over vores liv. Og det er egentlig underligt, for hvis vi ikke er tilfredse kan man ændre det man ikke bryder sig om (somregel). Man kan ikke ændre på andre men man kan jo starte med at ændre sig selv, og den måde man ser tingene på.

Der stod sådan cirka dette:

Forestil dig at du skal til en begravelse hos en af dine kære. Du parkerer bilen, går op af stien, og kan høre klokkerne ringe, du går ind i kirken og ser din familie og venner sidde på bænkene, kede af det og rørte af situationen. Du kigger roligt på dem alle. Kisten er åben og du går op for at få sagt et sidste farvel. Når du kigger ned i kisten, ser du det er dig selv der ligger i den. Du sætter dig ned på en bænk, ser programmet for cermonien og ser at der er 4 mennesker der vil holde en mindetale for dig; Din mand/kone, dit barn/børn, en kollega, og en ven. Hvad vil du gerne have de 4 mennesker siger om dig? Hvordan vil du gerne have at de skal huske og mindes dig? Skal de huske dig som den sure person, eller den evigt glade? Hvordan skal deres ord omkring dig lyde?

Synes det var super hårdt at tænke på, at jeg ikke er som jeg gerne vil være, og jeg ikke er de “ting” som jeg gerne vil huskes for.

Hvordan vil I gerne huskes?